Lastbil blokerede for spøgelsesbilist
Ældre kvinde stoppet af chauffør, der parkerede sin lastbil på tværs af Hirtshals-motorvejen
Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:39
HJØRRING: Torsdag eftermiddag lidt i to forvandlede en 77-årig kvinde fra Bindslev sig til spøgelsesbilist på et splitsekund, da hun valgte at bruge en motorvejsafkørsel som tilkørsel til Hirtshals-motorvejen.
En lastbilchauffør, der kom sydfra, så fra lang afstand, at der kom en bil kørende mod syd i det nordgående spor.
Han besluttede at parkere sin lastbil på tværs af motorvejen for at stoppe den kvindelige bilist.
- Det lykkedes, uden der skete noget - men det er ikke en metode, vi anbefaler, fortæller lederen af beredskabet ved Nordjyllands Politi i Hjørring, politikommissær Torben Rimmen.
Spøgelsesbilisten kan ifølge politikommissæren nu se frem til en bøde og et klip i kørekortet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.