Nibe

Laug træder ind i ny alder.

Christian Den Fjerdes Laug kommer på nettet med egen hjemmeside.

Christian Den Fjerdes Laug har allerede været i gang med nye optagelser. I januar blev deltagerne i melodi grand prix indlemmet i lavet. Blandt andre Patrik Isaksson, Christian Brøns og Ditte Marie, som er de tre stående til venstre for oldermand Nie

Christian Den Fjerdes Laug har allerede været i gang med nye optagelser. I januar blev deltagerne i melodi grand prix indlemmet i lavet. Blandt andre Patrik Isaksson, Christian Brøns og Ditte Marie, som er de tre stående til venstre for oldermand Nie

Teknologiske frontløbere kan de næppe kalde sig i Christian Den Fjerdes Laug. Men i 2011 lykkedes det dog lauget af komme på nettet med egen hjemmeside, og for et laug med en bred skare af udenlandske medlemmer har der åbnet sig nye muligheder for kontakt og oplysning om laugets aktiviteter. Blandt andet om så forskellige aktiviteter som en tur til afdelingen i Norge og optagelse af årets deltagere i melodi grand prix. Oldermand Niels Voss-Hansen kunne på den årlige laugsforsamling gøre rede for et godt 2011, hvor 700 nye medlemmer er optaget fra 27 forskellige lande. Hovedparten fra Danmark, Norge og USA. Højdepunkter fra året, der gik, var blandt andet muligheden for at hædre beredskabsassistenterne Jens Christian Østerby Jensen, og Sonny Nautrup Nielsen, som med livet som indsats havde reddet en mand fra at drukne i en bil, der var kørt i Limfjorden. I 2011 kunne lauget også uddele en portion fra trillingelegatet. Det gik til Johanne, Viktoria og Camma, repræsenteret ved deres forældre Trine og Troels Fage Krogh fra Nibe. Som traditionen byder, var der på laugsforsamlingen også uddeling af flere priser. Årets hæderspris gik til Vagn Thomsen fra Nørresundby, som er tidligere leder af Det Grønlandske Hus, aktiv i foreningen Norden og antenneforeningen ANTV. Han hædres for sit frivillige arbejde med at bevare historiske og kulturelle minder ved at redigere og bevare historiske film fra Aalborg-området samt film om mindesmærker i Aalborgområdet over faldne i modstandskampen. Alder er et emne, som naturligt optaget lauget, for det er ingen hemmelighed, at laugets styrelse holder en pænt høj gennemsnitsalder. Laugets presseattaché 79-årige Preben Busekist har netop meddelt, at han efter 16 år i styrelsen trækker sig. Ind er trådt en ung og fris mand, nemlig Peter Asboe-Hermansen der er marketingchef i Visit Aalborg.