EMNER

Ledelsen fyret på Brøndums Hotel

Det hæderkronede hotel siger farvel til to ledende skikkelser.

To af de ledende figurer på Brøndums Hotel er blevet afskediget. Arkivfoto: Lars Pauli
To af de ledende figurer på Brøndums Hotel er blevet afskediget. Arkivfoto: Lars Pauli

To af topfigurerne på Brøndums Hotel i Skagen er med et snuptag blevet fjernet. Både direktør Ragnhild S. Jensen og den såkaldte "Food & Beverage Manager" Jacob Dahl Andersen har fået besked på at pakke deres ting. - Det er jo ikke så fedt, siger Ragnhild S. Jensen, der mener, at en "blødende hotelbranche i Skagen" bærer en del af skylden. Ragnhild S. Jensen har tidligere været direktør på Ruths Hotel, hvorfra hun blev afskediget i efteråret 2010. På Brøndums Hotel har hun - ligesom Jacob Dahl Andersen - kun været ansat i cirka et års tid. Alligevel har ejeren Bent Fredberg Jensen valgt at sige farvel til duoen. - Vi kan jo ikke rigtigt gøre noget ved det. De har valgt, at det ikke skal være os, der kører Brøndums Hotel videre, selv om de har været tilfredse med meget at det, som vi har gjort. NORDJYSKE har talt med Jacob Dahl Andersen, som bekræfter fyringen. Men derudover har han foreløbig ingen kommentarer til forløbet. Ligeledes er det forsøgt at få en begrundelse for fyringerne fra ejeren af Brøndums Hotel, Bent Fredberg Jensen. Det har dog ikke været muligt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden