Debat

Aalborg.nu bliver en del af LigeHer.nu

Det Nordjyske Mediehus' gratis ugeaviser og lokale sites bliver samlet under en fane.

Kevin Walsh er ansvarshavende chefredaktør hos Det Nordjyske Mediehus. Stefan Buur Hansen er chef for Special- og Lokalmedier samme sted.
Kevin Walsh er ansvarshavende chefredaktør hos Det Nordjyske Mediehus. Stefan Buur Hansen er chef for Special- og Lokalmedier samme sted. Foto: Lars Pauli og Caroline Bundgaard

Det Nordjyske Mediehus er meget mere end Nordjyske - og nu tager vi det næste skridt for at styrke lokaljournalistikken. Det gør vi ved at gøre Aalborg.nu til en del af LigeHer.nu – og samle vores lokale sites under én fane.

Det får også betydning for LigeHer.nu’s syv lokalaviser, der udkommer under samme navn. Fremover er de godt 75.000 aviser, der gratis husstandsomdeles i Aalborg-området, med i familien, når de ændrer navn til LigeHer.nu Aalborg.

Sammenlægningen sker med virkning fra 3. september 2024.

Digitalt på ligeher.nu vil man fortsat kunne vælge at se lokale nyheder fra den eller de områder, man er interesseret i - nu er Aalborg bare en integreret del af valgmulighederne.  

Under parolen ”Nyheder fra nærheden” er ambitionen for LigeHer.nu fortsat at være en del af det lokale fællesskab med fokus på byens liv og byens mennesker. Det gør vi ved at levere gratis nyheder, der både informerer og inspirerer hele Nordjylland med lokaljournalistik – fra Skagen til Hobro.

Selvom navnet ændres, vil LigeHer.nu Aalborg fortsat have fuldt fokus på Aalborg som Nordjyllands hovedstad. Hvor skal du gå hen? Hvad kan du opleve, og hvad gik du glip af? Koncerter og begivenheder, nye forretninger og tiltag, caféer og restauranter. Og ikke mindst historier om de mennesker, du møder i byen.

På den måde komplementerer LigeHer.nu også Nordjyske, der fortsat med Nordjylland som udgangspunkt og eksistensberettigelse dagligt stræber efter at opdatere nordjyderne med de vigtigste nyheder med relevans for hele regionen.

Det betyder en stærk regional og lokal dækning af samfundsmæssige emner som politik, kriminalitet, by- og landudvikling, sundhed, uddannelse og natur. Vi går helt tæt på det nordjyske erhvervsliv, samtidig med at vi på Nordjyske fortsat har som ambition at facilitere den gode Nordjyske debat. Alt dette suppleres af et fokus på nordjysk sport og historier om nordjydernes liv i det nære.

Disse styrkeområder vil vi på Nordjyske gå til konstruktivt og kritisk. Og gerne med perspektiv, så vores indhold er relevant for hele Nordjylland.

Mens vi i Nordjyske beskæftiger os med emner og nyheder, der har relevans og interesse for alle nordjyder, har vi på ligeher.nu mulighed for at dykke ned og bringe historier, der er vigtige for en nordjysk by eller område.

Alt dette er i tråd med den nye retning for Det Nordjyske Mediehus, hvor ambitionen er at tilbyde medier, der supplerer hinanden.

Det samme gælder naturligvis for Det Nordjyske Mediehus' erhvervsmedie Vigeur, der henvender sig til nordjyske beslutningstagere. Og Seriesport.nu, der dækker den nordjyske seriefodbold helt tæt. For ikke at tale om ANR, hvor Skovmand og Camilla er nyt værtspar for at sikre den bedste start på morgenen for nordjyderne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden