Der er selvfølgelig nuancer, men at den globale opvarmning er et problem og at fossile brændstoffer er en af hovedskurkene i dramaet, er alle med magt og indflydelse i Danmark enige om.

Og redningsaktionen for klimaet haster. Alle sejl skal sættes, og alle skal bidrage, for vi kæmper for klodens overlevelse.

Det handler om at tilvejebringe vedvarende energi, ikke bare til os selv, men på verdensplan. For Danmarks vedkommende ved at gå forrest som det gode eksempel og som et laboratorium for udvikling af teknologien bag.

Problemet er, at nogle få skal bidrage mere end flertallet. Og tilmed på en præmis, som i bedste fald er uklar og i værste fald forkert.

Når vindmølleparker i blandt andet Himmerland og Thy skyder op, skubber de beboerne og naturen i området væk. Til stor frustration for de borgere, som måske er få i antal, men jo har de samme rettigheder som alle andre.

Fænomenet er ikke nyt  - nimby (not in my back yard) kalder man den modstand, som borgere lokalt har, når en institution eller et projekt, der fremmer almenvellet, men skader huspriser eller herlighedsværdi, skal placeres.

De færreste vil have et udrejsecenter for afviste kriminelle asylansøgere eller et biogasanlæg som nabo.

Derfor har vi lavet et demokratisk system med lokalplaner, høringer og borgermøder. Processerne sikrer ikke, at alle bliver glade, men de gør, at alle hensyn bliver taget med i ligningen, inden der træffes en beslutning.

Her opstår frustrationen hos de nordjyder, der i fremtiden står til blive naboer til vindmølleparker i Klotrup og Fjelsø ved Aalestrup og ved Sjørring Sø i Thy - eller helt at skulle forlade hus og hjem for at gøre plads til møllerne.

De oplever ikke, at de bliver hørt. De har en fornemmelse af, at processer hastes igennem eller laves om for at passe ind i krav fra vindmølleproducenterne.

Og så har de grundlæggende en følelse af, at når de råber op, kan den anden side smide klimakortet, og at dét kort trumfer alt andet. 

Spørgsmålet er, om vi i vores iver for at redde klimaet kaster hensynet til miljø, til borgernes rettigheder og til naturværdier over bord?

Og om vi kan leve med det?

Måske kan målet nogle gange hellige midlet - når det handler om klodens overlevelse er der immervæk en del på spil. Men processerne er der for at sikre, at vi som samfund ikke tager dumme beslutninger på falske præmisser.

Hvor er den sikkerhed nu?