En mail fra en læser rejser et vigtigt spørgsmål om straffen for Putins galskab

Selvfølgelig skal almindelige russere mærke, at Putin er gået i krig. Hvordan skal der ellers ske et skub mod forandring?

Peter Simonsen, erhvervsredaktør.

LEDER:- Vi sætter pris på holdningen hos de udenlandske virksomheder, som fortsætter med at arbejde i Rusland trods det skamløse pres fra USA og dets vasalstater. De vil bestemt finde yderligere muligheder for vækst i fremtiden.

Ordene kommer fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, og er rettet direkte mod de virksomheder, herunder danske, som ikke har valgt at afbryde deres aktiviteter i Rusland.

Dem er der desværre en del af. Carlsberg, Rockwool, Ecco og Brdr. Hartmann for bare at nævne nogle få. Her taler vi om store, hæderkronede milliardvirksomheder med fyldige CSR-rapporter, globalt samfundsansvar og et velpoleret moralsk kodeks.

I hvert fald indtil nu.

Fælles for dem er, at det er hensynet til deres russiske ansatte, der får dem til at holde produktionen kørende. Sådan siger de i hvert fald. Skidt med, at russiske penge lige nu lugter værre end 15 millioner døde mink. Skidt med, at de danske virksomheder med direkte og indirekte skatter bidrager til at finansiere den russiske krigsmaskine.

Et symbolsk bidrag, måske, men alligevel. Når Europa er i krig, og uskyldige civile slås ihjel, tæller alle bidrag.

Både Carlsberg, Rockwool og Ecco siger, at de ikke vil lade deres tusindvis af russiske ansatte i stikken. Hvorfor skal den menige russer miste sit arbejde og levegrundlag, fordi Vladimir Putin har valgt at invadere en demokratisk stat?

Spørgsmålet er ganske relevant. Da jeg tidligere på måneden skrev en leder, som revsede de nordjyske virksomheder, der bidrager til omlastning af russisk råolie lige uden for Frederikshavn, blev jeg mødt af en læser med samme spørgsmål.

Hvorfor skal russiske virksomheder, med ansatte som tjener en løn for at forsørge deres familie ligesom alle andre, straffes?

Svaret er, at Putins utålelige krigsførelse ikke kun skal gøre ondt på ham selv og de svimlende rige oligarker, han omgiver sig med. Det er afgørende, at også almindelige russiske lønmodtagere mærker konsekvenserne.

Kun sådan kan det gøres de menige russere klart, hvor store omkostninger det har at føre krig i Ukraine – og på den måde være med til at skubbe på en bevægelse mod forandring.

Når danske virksomheder bibeholder deres russiske aktiviteter, samtidig med at de fordømmer Ruslands krig i Ukraine, spiller de på to heste i et uværdigt spil. Intet i denne verden er sort-hvidt, men lige i dette tilfælde er man nødt til at vælge side.

Koste hvad det vil i form af tabt indtjening og tabte arbejdspladser. Men i det mindste med værdigheden i behold og uden rosende ord fra en magtsyg despot i Kreml.