EU-afstemning: Lad ikke ”glatsnakkerne” træffe valget for dig

LEDER:I tirsdags sad forsvarsministrene i EU og drøftede, hvordan vi kan hjælpe ukrainerne med at træne deres soldater og rydde deres land for russiske miner.

Alle sagde noget – på nær én. Det var Danmarks Morten Bødskov. På grund af EU-forbeholdet er det kutyme, at den danske forsvarsminister gerne må lytte med, men ikke tage ordet. Danmark har nemlig selv valgt at sætte sig uden for indflydelse, og ingen af de øvrige ministre er interesserede i – eller bare høfligt forpligtede til – at høre på, hvad vi har at sige. Vi er ret beset ligegyldige.

Det gør ondt at skrive ovenstående. Når der er mulighed for at få indflydelse på beslutninger, der har direkte betydning for den nære verden, der omgiver os, er det en gåde, hvorfor vi har valgt indflydelsen fra.

Samme tanke er altid dukket op, når EU's rolle har været til debat i Norge. Hvis Norge var medlemmer af EU, ville de være klassens dukse og ligge i top over lande, der har implementeret direktiver fra EU. Men Norge er ikke med i EU. De gør bare, hvad EU dikterer – uden selv at have haft et ord at skulle have sagt. De har frabedt sig indflydelse på egen hverdag.

Det er bagstræberisk. Provinsielt. Og ja, dumt.

Men mest af alt er det dovent. En dovenskab, der også viser sig i debatten forud for afstemningen om det danske forsvarsforbehold. En ny meningsmåling fra Gallup viser, at fire ud af ti danskere ikke føler sig tilstrækkeligt oplyste til at kunne tage stilling. Nu er der fortsat ni dage til afstemningen, så de 40 procent kan nå det endnu, men der er masser af tilgængelig information om, hvad vi skal stemme om, så ansvaret falder tilbage på den enkelte.

Andre målinger har vist, at det især er de unge, som savner viden. I søndags drøftede jeg det emne i Presselogen på TV 2, og jeg undrede mig over, at de øvrige chefredaktører svang pisken over deres egen dækning og nærmest undskyldte over for de unge. Det var der absolut ingen grund til, for mediernes dækning har været yderst informativ. Jeg svang i stedet pisken over de unge, for også en førstegangsvælger på 18 år har altså et ansvar for selv at skaffe sig den nødvendige viden. Derfor glædede det mig, da tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i denne uge også lod pisken smælde:

- Det er fandenedme dovenskab. Det vil jeg tillade mig at sige til de unge, der synes, at det er svært med EU. De har værsgo at sætte sig ind i tingene, det hører nu engang med til at leve i et demokrati. Så man ikke bliver offer for demagoger og glatsnakkere som Messerschmidt.

Uffe tabte tilbage i 1992 EU-afstemningen, der året efter førte til de danske forbehold. Dengang lød parolen fra modstanderne: ”Holger og konen siger nej til unionen.” Men den daværende SF-formand Holger K. Nielsen led i virkeligheden også bare af dovenskab, viste det sig. For bare 10 år senere var Holger K. indstillet på at afskaffe forsvarsforbeholdet med den begrundelse, at krigene på Balkan havde gjort europæisk sammenhold vigtigere. Men Balkan brændte allerede fra 1991, så den erkendelse kunne han (og konen) med en indsats have gjort sig, inden de sagde nej til unionen.

Jeg stemmer ja af mange grunde. Mest af alt for at gøre op med dovenskaben. Danmark skal tage ansvar og søge mest mulig indflydelse på beslutninger, der påvirker os og vores sikkerhed.

Om du gør det samme, er ikke mit bord, og det er heller ikke mit egentlige ærinde. Dette er først og fremmest en anbefaling til at træffe en vigtig beslutning på et oplyst grundlag. Du kan for eksempel begynde med at tage vores test på nordjyske.dk. Her kan du få en indikation af, om du hælder mest til et ja eller nej.