Selv for en republikaner med stenhjerte må dronningens sidste sætning i den sidste nytårstale fra hendes hånd nogensinde have vakt en lille bitte snert af følelser. 

Som hun sad der, Margrethe II, og kiggede danskerne i øjnene, mens underlæben forsøgte at holde sammen på det hele. 

Så blev der klippet ud og væk, og om to uger er hendes tid som kongeligt statsoverhoved forbi. 

Den 14. januar overdrager hun tronen, og Kronprins Frederik udråbes til konge. 

Det sker præcis 52 år efter, dronningen selv indtog rollen som regent efter sin far, Kong Frederik 9. Her er tre nedslag fra hendes regenttid, som er værd at tage med videre: 

Det er ikke en skam at erkende fejl 

Dronningen har gennem årene gjort sig umage for ikke at agere politisk, mens hun samtidig har luftet sine holdninger til samfundsspørgsmål.

Det skete eksempelvis, da hendes 80-års fødselsdag blev markeret med et stort interview i Politiken. 

Her vakte dronningen opsigt, da hun udtalte, at hun ikke var "ganske overbevist" om, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

Efter et 2023 med de varmeste sommermåneder for kloden nogensinde og med en dyster klimarapport fra FN var det svært at komme uden om klimaet i dette års tale. Alvoren er nu tydelig for enhver, lød det fra dronningen, der sagde sådan: 

"Vi bliver nødt til at forholde os til klimaforandringerne. Konsekvenserne er ikke kun fremtid. De er her allerede, og de er voldsomme. Det er de fleste i Danmark fuldstændig klar over, selvom det har været vanskeligt for nogle af os helt at indse det."

Den sidste del sagt med smil i stemmen og uden tvivl med slet skjult henvisning til egne tidligere udtalelser. 

Alle mennesker begår som bekendt fejl, men ikke alle er lige gode til at indrømme dem. Det kan sagtens gøres både elegant og selvironisk, som dronningen formåede på fineste vis. 

Ingen kommer ikke gennem livet uden at træffe svære beslutninger

Om man er dronning eller ej, så er en del af at være menneske at skulle træffe beslutninger, som både bliver genstand for kritik, og som kommer til at såre andre mennesker. 

Gennem årene har dronning Margrethe efter grundige overvejelser og i rette tid truffet vanskelige valg.

 Som et af de nyeste og stærkeste i erindringen står beslutningen om at fratage prins Joachims børn prinse- og prinsessetitlerne. Der var for mange børn til for få opgaver i fremtiden, vurderede dronningen, og selvom udmeldingen blev mødt med kritik og uden tvivl skabte splid i kongefamilien, så var den nødvendig.  

For nogle handler livet om at tage ansvar for den opgave, man er født til at fuldføre, mens det for andre måske mere handler om at jagte egen lykke. Men uanset, så kommer ingen uden om at skulle træffe valg, som har konsekvenser for andre. 

Det er en smertelig del af tilværelsen, vi er nødt til acceptere. 

Traditioner skal jævnligt tages op til genovervejelse

"Jeg bliver, indtil jeg falder af pinden."

Sådan har dronning Margrethe tidligere sagt, og hun har uden tvivl været overbevist om, at hun ville fortsætte som dronning til sin død. 

Det er ikke bare en dansk, men også stærk nordisk tradition at blive siddende på tronen, til hjertet ikke længere slår. I Sverige sidder Kong Carl Gustaf stadig, 77 år gammel og med en nylig gennemgået hjerteoperation. I Norge er Kong Harald fyldt 86 og har gentagne gange været indlagt.

Alderen har også sat sine spor hos vores 83-årige dronning, der i februar gennemgik en omfattende rygoperation, som efter hendes eget udsagn satte tanker i gang. Var det tid til at overlade ansvaret til den næste generation?

Og dronningens konklusion blev, at traditionen måtte vige for hensynet til en rettidig tronoverdragelse - til gavn for Danmark og for kongehuset. 

Selvom ingen situationer er sammenlignelige med beslutningen om at abdicere, så kan det alligevel give anledning til, at vi husker at spørge os selv: 

Følger vi blindt traditionerne og gør, som vi plejer, selvom det ikke giver mening og beriger os? 

Hvis svaret er ja, er det tid til at gøre noget anderledes.