Hvor er det godt, at Nordjylland fik så lidt

Udflytningen af uddannelser blev en fattig affære for Nordjylland. Gudskelov for det

Peter Simonsen, erhvervsredaktør. <i>Det Nordjyske Mediehus.</i>

Peter Simonsen, erhvervsredaktør. Det Nordjyske Mediehus.

LEDER:De politiske skåltaler ville nærmest ingen ende tage, da et bredt flertal i Folketinget i juni sidste år præsenterede en storstilet plan om udflytning af uddannelser.

Set fra Nordjylland var der imidlertid ikke meget at komme efter, og tro det eller ej – det blev faktisk til endnu mindre end det.

For Hjørring får alligevel ikke nogen tandlægeuddannelse, mens den planlagte socialrådgiveruddannelse i samme by foreløbigt lader vente på sig. Bevares, der kommer en ny maskinmester-uddannelse i Thisted med 22 studiepladser. Noget, som erhvervsminister Simon Kollerup kalder ”en stor sejr for yderområderne”.

Der skal åbenbart ikke meget til.

Samlet set er det omkring 100 nye uddannelsespladser, der nu er oprettet i Nordjylland – fordelt på Hjørring og Thisted. Og så har Aalborg Universitet i øvrigt måttet lukke nogen.

I det lys kunne det være fristende at råbe op om, hvor galt det er, at en landsdel som Nordjylland ikke får tildelt flere uddannelser. Men faktisk bør man vende sin forargelse på hovedet. Hvor er det godt, at vi ikke fik det.

Intentionen med udflytningen af uddannelser – at skabe et Danmark i bedre balance og kunne rekruttere den relevante arbejdskraft i hele landet – er god. Problemet er bare, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner.

Erfaringen viser, at udflytning af uddannelser er en eklatant fiasko. I 2018 brugte Løkke-regeringen 160 millioner kroner på at skabe 10 såkaldte uddannelsesstationer til op mod 1000 elever.

Under 100 elever endte med at søge ind årligt. En læreruddannelse i Helsingør kunne kun mønstre syv optagne studerende og måtte lukke.

Derfor er det hul i hovedet, når politikerne igen med løs hånd drysser uddannelser ud over landet og kaster en beskeden pose penge efter dem.

For det første sker det på bekostning af gode, eksisterende uddannelser. Frem for at dyrke og styrke dem skaber man B-uddannelser, som hverken kan tiltrække nok studerende eller det rette personale. Det kan på sigt betyde færre og dårligere uddannede inden for områder med stor mangel på arbejdskraft.

For det andet misforstår politikerne på Christiansborg, hvordan unge mennesker tænker. Måske fordi de ”glemmer” at spørge dem til råds.

Når unge vælger uddannelse, er uddannelsen ikke altafgørende. Også andre parametre, som for eksempel studiemiljø, er i spil. Den slags opdyrker man ikke med et fingerknips, og danske unge søger – om vi kan lide det eller ej – mod de store byer. Det er en del af manges dannelsesrejse og ungdomsliv.

Unge mennesker er ikke lydige samfundssoldater, som vi kan dirigere rundt med. Det gælder i øvrigt ikke kun inden for uddannelse, men den snak hører en anden (og lige så vigtig) leder til.

Hvis man virkelig vil skabe flere uddannelsestilbud i provinsen, kræver det en mere gennemtænkt metode.

De nye uddannelser skal skabes med udgangspunkt i lokal forankring og arbejdsmarkedets behov. Og man skal gøre det uden at suge kraften ud af uddannelserne i de store byer, som er og forbliver den afgørende motor.

Samtidig skal man være villig til at investere de penge, det kræves. Det er dyrt at skabe bæredygtige kvalitets-uddannelser, hvis søgningen er begrænset, men alternativet er værre. Tragikomisk var det, da politikerne afsatte sølle 11 millioner kroner årligt til at drive en tandlægeuddannelse i Hjørring.

En uddannelse, der er blandt de dyreste af alle at drive.

Tænk sig, hvor skrabet den var blevet. Gudskelov for, at vi undgik det.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.