I hver nordjysk skoleklasse sidder ét barn, som i årevis er blevet overset
Nu er det på tide med fokus på det helt særlige
Når man - som jeg - er vokset ganske almindeligt og helt og aldeles gennemsnitligt op i et parcelhus i Hobro og aldrig er blevet opfordret til hverken at prale eller fremhæve egne færdigheder, så ligger samtaler om det ekstraordinære ikke ligefor.
Den jævne, nordjyske facon betragter jeg i mange sammenhænge som et adelsmærke, men måske har det ikke altid været det bedste miljø for de allerdygtigste og kloge at vokse op i?
I alle tilfælde er mange højt begavede børn i årevis blevet overset. Og selvom det kan lyde som et luksusproblem at være for klog, så kan det i realiteten føre til store problemer.
Det har 12-årige Gry Anthoni fra Aalborg oplevet. Hun endte i dyb mistrivsel, inden hun blev intelligenstestet og derefter fik den hjælp, hun havde brug for.
Og Gry Anthoni er langt fra alene. Flere tusinde nordjyske børn er højt begavede - cirka én i hver skoleklasse.
I mange år har inklusion fyldt i vores fælles samtale. Vi har - med rette - talt om og bekymret os for børnene med diagnoser og faglige udfordringer som tal- eller ordblindhed, mens de begavede børn generelt ikke har fået den samme opmærksomhed.
Selvom man måske skulle tro, at de velbegavede elever bevæger sig nemt gennem skolesystemet, så kan de faktisk ende med at blive besværlige og forstyrre undervisningen, fordi de keder sig.
For at forhindre mistrivslen har de højt begavede elever derfor behov for langt større og andre udfordringer, end deres klassekammerater.
Det kræver dog, at børnenes behov opdages, og nu er der heldigvis hjælp på vej på den front.
Fra det skoleår, der netop er startet, har regeringen indført screeninger for høj begavelse.
På tide.
Screeningen finder sted i 1. klasse for de børn, som skolen formoder, er højt begavede - og screeningen skal sikre en tidlig opsporing. På den måde kan skolen sætte gang i den rigtige undervisning så tidligt som muligt.
Som det er nu, bliver mange af de højtbegavede børn først opdaget, når de allerede har fået det svært og i værste tilfælde er endt med eksempelvis angst, depression eller skolevægring.
På det menneskelig plan er det naturligvis spild af børneliv. Men det er også et spild af talent og potentiale.
Højt begavede børn er ikke mere værd end andre, men de kan noget andet og særligt, hvis det ellers lykkes at udnytte potentialet.
Et udnyttet potentiale der i sidste ende kommer hele samfundet til gavn.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.