Kære unge - lyt ikke til de talende regneark

Der findes ikke det, som Finansministeriets store regnemaskine ikke kan finde frem til, koster penge for staten. Men de unge skal ikke lytte til regnedrengene

De unge skal nok selv finde ud af, hvad de skal med deres liv, skriver lederskribent Johannes Jacobsen. <i>Arkivfoto: Torben Hansen</i>

De unge skal nok selv finde ud af, hvad de skal med deres liv, skriver lederskribent Johannes Jacobsen. Arkivfoto: Torben Hansen

LEDER:For nylig kunne DR på baggrund af nye tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skrive om, at flere og flere studenter tager mange sabbatår, inden de søger ind på en videregående uddannelse. I år har 41 procent af ansøgerne til videregående uddannelser haft tre sabbatår eller mere.

Og det var da ellers lige noget, der kunne få de voksne op af stolene. 

Mikkel Haarder, der er underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed i Dansk Industri, mindede om, at alt skal være med måde - mon ikke to sabbatår er nok?

Mikkel Haarder kunne henvise til, at Finansministeriet havde haft den store regnemaskine fremme, der viste, at "vi taber godt 18 milliarder kroner strukturelt i vores bruttonationalprodukt med det niveau af sabbatår, vi har nu."

Det er da en sætning, der må kilde i de fleste unge menneskers maver ...

Frihedskæmperne i tænketanken CEPOS gav også deres besyv med. Cheføkonom og vicedirektør Mads Lundby Hansen kunne næsten ikke skjule sin forbavselse, da han var gæst i TV 2's hyggeprogram Go' Aften Live.

- Tre sabbatår. Det er ganske voldsomt.

Hans forslag er konkret og kontant - mere end to sabbatår må føre til halvering af SU'en, når man så får begyndt sine studier.

Lundby Hansens drøm om en menneskelig pølsefabrik, hvor man skal tage den lige og slagne vej gennem systemet, så man kan komme ud og betale skat af en høj løn, er temmelig svær at forbinde med CEPOS' sædvanlige liberale tilgang.

Hvem er det nu, der er til for hvem, når det kommer til staten og mennesket?

Måske er ordet "sabbatår" en del af hele problemet. For det understøtter DI og CEPOS' idé om, at man tager en pause fra livet og fra systemet, der kan gøre en til en rentabel borger.

Men sandheden er jo, at der kan være et hav af grunde til, at unge mennesker vælger at lave noget andet end at studere, når de er færdige med deres ungdomsuddannelse. Det må dog formodes at være de færreste, der laver ingenting. Tal fra Danmarks Statistik viste i 2019, at næsten 90 procent af de unge havde arbejdet under deres sabbatår.

Hvilket samfund får vi, hvis det bliver set på som samfundsbelastende, at unge mennesker arbejder, engagerer sig frivilligt, rejser, går på højskole eller lige tænker sig om?

Der er intet af det, der handler om at tage en pause fra noget som helst. Det er dannelse på højtryk. Det er muligvis svært at taste ind i de store regnemaskiner i Finansministeriet, men hele og dannede mennesker bør altid være et mål i Danmark.

De unge mennesker er ikke et felt i statens store regneark. Eller jo, det er de jo desværre nok. Men de må insistere på, at livet er mere end lønsomhed og bruttonationalprodukt.

Så kære unge mennesker. Lyt ikke til de talende regneark. Livet er en gave, og det er helt og aldeles op til jer selv at finde ud af, hvad I vil gøre med det. Det kan være angstprovokerende, hårdt, men også enormt smukt. Vi hepper på jer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.