Leder: Historien om Rikkes førerhund bider sig selv i halen

LEDER:Hvad er et aktivt liv? Og hvor går grænsen for, om man er potentielt aktiv nok til fortsat at have muligheden for at være aktiv?

De spørgsmål er blevet smerteligt relevante for 36-årige Rikke Olesen, efter at hun har fået afslag fra Aalborg Kommune på at få en førerhund.

Rikke Olesen er født blind, og hun kan ikke - og tør heller ikke - færdes uden for sin lejlighed uden enten en hund eller en ledsager. Så da hendes førerhund Liva døde i november, søgte hun Aalborg Kommune om at få en ny.

For tre uger siden fik hun afslag på sin ansøgning, blandt andet med argumentet: Du har ikke brugt din førerhund nok, og du har svært ved at passe den.

Svaret har naturligt nok ramt Rikke Olesen hårdt, da hun netop efter corona, en flytning og en grim faldulykke på grund af en skæv fortovsflise nu endelig var et sted, hvor hun var klar til at komme ud igen på de få, faste destinationer, hun gerne vil have mulighed for at nå.

Samtidig føler Rikke, at Aalborg Kommune dømmer hendes liv og aktivitetsniveau som mindre værd og værdigt, fordi hun ikke lever et specielt aktivt liv og i perioder kæmper med psykiske udfordringer, der gør, at hun ikke altid springer rundt og ud i verden.  Faktisk tog afslaget så hårdt på hende, at hun efterfølgende blev indlagt.

Afslaget på en førerhund bliver dermed historien, der bider sig selv i halen: Rikke Olesen må ikke få en førerhund, fordi hendes aktivitetsniveau er for lavt, og uden en førerhund bliver det aldrig højere.

Helt centralt er spørgsmålet: Hvad er det værd. at en person som Rikke har mulighed for at komme ud af sin lejlighed og potentielt får et mere aktivt liv, end hun har haft de seneste år? 

For Rikke Olesen er det indiskutabelt: Hendes livskvalitet er afhængig af en førerhund, og af håbet om, at fremtiden kan bringe flere aktive stunder i hendes liv end tilfældet er nu, klynger sig også til en førerhund.

I et samfundsperspektiv er sagen mere kompleks, ingen tvivl om det, for det offentlige har som bekendt ikke uanede ressourcer, og derfor er det i den kommunale forvaltning pinedød nødvendigt at prioritere - og nogle gange måle pærer på samme målestok som bananer.

Men når det handler om en kun 36-årig borger, der er blind fra fødslen, og som uden en hund nu bliver lænket til sin lejlighed på ubestemt tid, sidder man tilbage med følelsen af, at vi har et meget fattigt samfund.

Rikke Olesen vil nu klage over afgørelsen til Aalborg Kommune, og holder kommunen fast, tage sin klage videre til Ankestyrelsen.  Hun har - på trods af alt - ikke mistet håbet. Endnu.

Handicappede abon

Rikke er født blind men må ikke få en ny førerhund: - Jeg føler, jeg er spærret inde

---