Minkavlerne pelses med pinefuld langsommelighed

De danske minkavlere venter og venter på erstatning for nedlukningen af deres erhverv. Nu er de 25 prøvesager udskudt igen, og det er med til at fortælle historien om et erhverv, der behandles med alt andet end respekt

De danske mink blev slået ned i begyndelsen af november 2020. Minkavlerne venter og venter fortsat på erstatning for nedlukningen af deres bedrifter - og den lange ventetid er uacceptabel, skriver Jens Peter Svarrer, redaktionschef hos Nordjyske. Arkivfoto: Torben Hansen

LEDER:Dette er en påstand.

Hvis mink blev pelset i det samme langsommelige tempo, som de danske avlere bliver det i disse år, ville myndighederne for længst have skredet ind og stoppet mishandlingen.

Siden erhvervet blev lukket ned i begyndelsen af november for snart to år siden, har avlerne ventet og ventet på erstatning for det politiske indgreb. De venter stadig, og det trækker fortsat ud med en afklaring på, hvordan afgørelserne på deres sager vil falde ud.

Som Landbrugsavisen og TV Midtvest har beskrevet, er afgørelserne i de 25 prøvesager, der var taget ud for at danne grundlag for erstatningerne generelt, nu udskudt et halv år. Nu ventes afgørelserne først at ligge klar ved udgangen af 2022 - efter at de i første omgang skulle have været på plads inden påske for så at blive udskudt til efter sommerferien.

Minksekretariatet venter dog trods udsættelse på udsættelse, fortsat at den samlede tidsplan holder, så erstatningerne er udbetalt inden udgangen 2024.

Realistisk? Overdrevent optimistisk? Dommen over sekretariatets løfte skal ikke fældes her.

Til gengæld må det endnu engang konstateres, at den politiske og myndighedsmæssige behandling af et fuldt lovformeligt erhverv er helt og aldeles uanstændig.

Uden lovhjemmel og på baggrund af en omdiskuteret medicinsk argumentation blev de danske mink og branchen som sådan slået ned der tilbage i november 2020. Det har allerede ført til en harsk kommissionskritik af de politiske beslutningstagere og embedsværket på Christiansborg.

Men at minkavlerne fortsat skal vente på noget, der blot minder om afklaring for fremtiden og udbetaling af deres erstatning for det massive indgreb i deres forretnings- og privatliv, er simpelt hen ikke en retsstat værdig.

At være i venteposition i op mod fire år - hvis tidsplanen holder - på konsekvenserne af et så kraftigt indgreb i tilværelsen burde ikke kunne ske. Mens de tidligere avlere oven i købet skal gå og vedligeholde de gamle bygninger af hensyn til kompensationen.

Manglen på respekt for det enkelte menneske og dets ønske og mulighed for at komme videre i livet er uhørt i fortællingen om de danske minkavlere. Og det allerværste og mest kvælende er næsten, at der ikke er nogen steder at gå hen med utilfredsheden, da det netop er de langsommelige myndigheder, avlerne er oppe imod.

Derfor kan man kun appellere til, at sagsgangen speedes op. Det vil være en ordentlig gestus.

Men her er det er svært at være optimistisk - for det ser ud til at mishandlingen af avlerne fortsætter.