"Kvinder er underskudsforretning for samfundet".

Frustrationen forsvandt ikke, da jeg havde læst artiklen. Linket får du her, men tænk dig om, inden du giver dig i kast med den. Hvis du ikke har hang til slutninger lavet oven på talvolapyk, bliver du nemlig i dårligt humør. 

Kort opsummeret har journalisterne fået fat i et regnestykke, hvor økonomer har opgjort statens indtægter fra henholdsvis mænd og kvinder og derefter fratrukket samfundets udgifter.

Et voila, regnestykket viser, at kvinder giver underskud og mænd overskud.

Hvad vi skal bruge sådan et regnestykke til - andet end at få sat ild til den goddag-mand-økseskaft-debat, der har kørt lige siden - kan jeg ikke se.

For skal vi så bare afskaffe kvinderne, og derefter kunne mændene leve i sus og dus? Altså afskaffe dem, der har født alle mændene? 

Hvad er det for en "forretning", som kvinder giver underskud i? Hvilke varer er til salg dér? Regnestykket forudsætter, at vi måler menneskers værdi i kroner og øre - og det giver absurde konklusioner.

Den kategoriske læsning er helt sikkert ikke artiklens ærinde, men selvom man læser på den mest nænsomme måde, giver regnestykket problemer: 

Når vi udelukkende ser på, hvordan kvinders valg i forhold til f.eks. barsel og nedsat tid påvirker statens indtægter, kommer det til at se ud, som om kvinders ret til at vælge fuldtidsarbejde fra er debatemnet.

Problemet er, at regnestykket reducerer kvinders valg - f.eks. barsel og deltid - til et spørgsmål om økonomisk underskud, som om det er selve retten til at vælge, vi skal diskutere. Og så ender vi en meningsudveksling, hvor nogle (kvinder) forsvarer retten til at bestemme over deres eget liv - et forsvar der helt ærligt ikke burde være nødvendigt.

For selvfølgelig har den enkelte familie og den enkelte kvinde friheden til at vælge, hvordan både privat- og arbejdsliv skal se ud. Det skal ingen statslig lommeregner bestemme.

Dermed misser vi flere gode diskussioner i debatten om ligestilling, f.eks. samtalen om, at kvinder ikke kun føder børnene, bager langt de fleste speltboller, arrangerer rundt regnet 90 procent af alle børnefødselsdage og alle mulige andre omsorgsopgaver. 

De støvsuger også, vasker tøj og rydder op og gør rent. Faktisk viser opgørelser, at kvinder i gennemsnit bruger to timer mere om ugen på husligt arbejde end mænd. 

Når vi taler om ligestilling, er det en relevant diskussion, for det er nok de færreste kvinder, der egentlig føler, at de "vælger" at lave alt det skjulte, huslige arbejde. Jeg forestiller mig ikke, at et flertal af kvinderne i deres teenage-år har bladret i "Hvad kan jeg blive" og sat et æseløre ud for: Rengøringsservice For Min Partner.

Så ikke meget frit valg dér.

Se, dét kunne være en overskudsagtig diskussion at tage! I stedet for at stirre os blinde på et skævt regnestykke kunne vi diskutere, hvordan vi skaber et samfund, der anerkender omsorgsarbejde og husligt arbejde – både det synlige og det usynlige. 

Det ville være en debat, der faktisk gav overskud.