Når Vingegaard triumferer, skylder vi nogen en særlig tak

Når Jonas Vingegaard kører sig i gult i Frankrig, så gør Thy Cykle Ring i Thisted det også. For uden de tusindvis af frivillige i alle danske foreninger ville vi aldrig have nogen Vingegaard, Harder eller Axelsen

Danmark er bygget på et rigt foreningsliv. Det skaber ikke kun verdensstjerner som Jonas Vingegaard, men også gode stunder og lokalt engagement for alle os andre, skriver lederskribent Johannes Jacobsen <i>Arkivfoto: Torben Hansen</i>

Danmark er bygget på et rigt foreningsliv. Det skaber ikke kun verdensstjerner som Jonas Vingegaard, men også gode stunder og lokalt engagement for alle os andre, skriver lederskribent Johannes Jacobsen Arkivfoto: Torben Hansen

LEDER:Det kan godt være, at Thyfonen fra Hillerslev - Jonas Vingegaard - ikke har meget tid eller overskud til at sende venlige tanker til de frivillige kræfter i Thy Cykle Ring, når han med høj puls kæmper om sejren i verdens mest prestigefyldte cykelløb.

Og det er jo heller ikke formand Ole Iversen eller nogen andre fra cykelklubben i Thisted, der sidder på de franske landeveje og kører for dansk sejr.

Men når Jonas Vingegaard sidder i feltet i den ikoniske og nærmest uopnåelige gule førertrøje i Tour de France, så er det i høj grad som følge af de mange frivillige kræfter i Thy Cykle Ring.

Og sådan forholder det sig hele vejen rundt. Når Pernille Harder scorer til EM, når Viktor Axelsen smasher endnu en sejr hjem, når Joakim Mæhle igen igen klasker den ind for landsholdet - så er det de mange frivillige i de utallige lokale foreninger i hele landet, der var med til at bane vejen for tidens store stjerner i første omgang.

Men det handler slet ikke om at skabe verdensstjerner, når man uge efter uge lægger timer i den lokale forening. I foreningen handler det ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen.

Og hvem er denne nogen, man skal blive til? Det er sig selv.

Man skal ikke have læst meget Kierkegaard for at vide, at dette at blive sig selv er en bøvlet og angstfyldt proces. Men i foreningen - hvad end det er sejlklubben, badmintonklubben, biografen, vandværket, debatforeningen - lærer man om kammeratskab, at vinde og tabe, at samarbejde, at hjælpe andre. Det er både personlig og demokratisk dannelse.

Og når det kommer til børn og unge i sportsklubben, så handler det i høj grad om at have det sjovt sammen med kammerater, både dem man kender og dem man ikke kender endnu. Det lærer man uendeligt meget af.

Drømte Jonas Vingegaard om at vinde Tour de France en dag? Ja, det gjorde han da sikkert. Jeg drømte også om at vinde VM med landsholdet, da jeg med et yderst begrænset talent bar det røde anførerbind på Nibe Boldklubs andethold som 10-årig.

Men hvis ikke Jonas Vingegaard var endt med at blive til en af verdens bedste, så havde hans tid i Thy Cykle Ring netop ikke været forgæves. Det var min tid i Nibe Boldklub heller ikke. For det er helt grundlæggende sjovt at dyrke en sport, man holder af.

At Ole Iversen og alle de andre cykelrødder i Thy i dag kan sidde og følge med i både Michael Valgren og Jonas Vingegaards karrierer på højeste niveau med fugtige øjenkroge, er naturligvis rørende og med garanti noget af en oplevelse. Det er da stort, men det er blot en bonus.

Lur mig, om ikke Ole Iversen ville gøre det hele en gang til, selv hvis der aldrig var kommet professionelle ryttere ud af de mange timers arbejde.

Så kære foreninger i hele landet - alle slags foreninger - bliv endelig ved med at skabe verdensstjerner, gode stunder, venskaber for livet og lokalt engagement. Og kære alle - lad os komme ud af coronaboblen og ned i den lokale forening. For som festivalleder på Nibe Festival Peter Møller Madsen har pointeret igen og igen:

Danmark er bygget på et rigt foreningsliv. Der er ingen Nibe Festival, intet spejderhus, ingen håndboldklub eller nogen verdensstjerner uden frivillige kræfter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.