For andelen af jyder i København falder.

Efter en årrække med støt stigende tilflytning af mennesker med jysk muld under neglene, er kurven fladet ud, og dermed forsvinder grundlaget for de mere eller mindre sjove vittigheder om jyder i hovedstaden:

Hvordan finder man en jyde i et københavnsk firma? Spørg efter chefen!

Du finder en jyde i København ved at lave ballade. For så kommer betjenten! Altså lillebroren, for storebror fik gården!

Haha!

Men der gemmer sig en interessant – og mere alvorlig – forklaring bag udviklingen. Unge jyder har i højere grad fået øjnene op for, at ikke kun København tilbyder et interessant studieliv. Aarhus, Odense og Aalborg er rykket højere op på hitlisten, og dermed er vi fremme ved hyldestkvadet til ære for den nordjyske metropol.

Aalborg vokser og vokser. Nettotilflytningen har været over 4.000 personer om året gennem en periode, og som enhver med jævnlig færden i byen vil vide, er der gang i et regulært byggeboom. Med uendelige vejspærringer og mudrede veje til følge.

Intet under, at det er blevet en nationalsport i Aalborg at brokke sig over tingenes tilstand, og man skal ikke have tilbragt mange minutter på en af byens caféer, før man hører klagesange om bustrafikken, manglende p-pladser, ensrettede gader, trafikpropper, for få grønne områder og de mange andre benspænd, som kommunen synes med stor vellyst at lægge ud for sine borgere.

Men intet overgår brokkeriet over arkitekturen. Der er simpelthen for meget beton. Selv i Aalborg Portlands hjemby. Især havnefronten må lægge ryg til læsterlige klø, og sandt er det, at havnen har undergået en nærmest revolutionerende udvikling fra industri til storbysmart beboelse og kulturrum i de senere år. Det falder mildest talt ikke i alles smag.

Men netop derfor er der ekstra grund til at være opmærksom, når fremmede kommer på besøg og ser på byen med friske og uvildige øjne.

Det gjorde Politikens arkitekturanmelder forleden, formentlig den dygtigste i landet, og Karsten Ifversen, som han hedder, har helt og aldeles tabt sit hjerte til havnefronten. Han bruger ord som ”udsøgt”, ”generøst,” ”spraglet”, ”hyggeligt”. En ”blomstrende fantasi”. En ”succes badet i lyserødt”.

Hans konklusion kan kun læses som en kærlighedserklæring:

- Fornemmelsen af, at Aalborg er en lille storby, som helt sømløst har udviklet sig fra en industriby, der hovedsagelig havde et praktisk forhold til sin havn, til en vidensby, der nu omfavner havnen og lader den være en del af mange flere facetter af bylivet, er ganske enkelt enestående.

Tænk sig, at vi skal høre sandheden fra en københavner. For han har jo fat i noget. Aalborg er på rekordtid blevet en helt anden og bedre by. Måske ikke helt så sømløst, som han skriver, men enestående i sin form og ambition, og det er selvfølgelig ikke uden grund, at jyderne i stigende grad vælger at skabe et liv her frem for i København.

Det må vi gerne tænke lidt over, inden vi vender tilbage til hygge-brokkeriet.