Nordjyske mener: Ældrebyrden er et fatamorgana. Her er sandheden om de trængte pensionister

LEDER:Den er gang på gang blevet fremhævet som en af de største udfordringer for den danske velfærdsstat.

Den har sågar sin helt egen side på opslagsværket Wikipedia.

Ældrebyrden, som de fleste har hørt om, er en gammel traver i den offentlige debat, når vi skal diskutere fremtidens finansiering af et velfungerende velfærdssamfund. For hvem skal betale for de mange tusinde ældre, som ligger de offentlige finanser til last?

Men hør lige her: Det er endegyldigt blevet tid til at aflive den såkaldte ældrebyrde. Og tage en alvorssnak om, hvad der skal ske efter dens død.

Sandheden er, at en meget stor del af fremtidens pensionister snarere er en økonomisk gevinst end en byrde for velfærdsstaten. Sidste år konkluderede forskere fra blandt andet Aalborg Universitet, at en pensioneret folkeskolelærer om bare få år vil bidrage med omkring 50.000 kroner årligt til velfærdsstaten.

Også en 3F’er vil på lidt længere sigt være et økonomisk plus, konkluderede forskerne.

Nu viser nye tal fra den liberale tænketank Cepos – baseret på Finansministeriets egne regnemodeller – at der over de seneste tre årtier ikke findes nogen større velstands-vinder end pensionisterne. Siden 1994 har et pensionistpar på 70 år med en privat arbejdsmarkedspension øget deres rådighedsbeløb med 69 procent.

Det kan ingen andre matche. Heller ikke direktørfamilien.

Som gruppe bliver de ældre ofte fremstillet som svag og økonomisk trængt. Som én grå masse, der står forrest i køen, når staten eller andre deler økonomiske håndsrækninger ud.

Det er en fejlslutning. Skrupforkert.

Den typiske danske pensionist er millionær med en pæn friværdi i boligen, aktier eller andre likvide aktiver og minimal gæld. Faktisk har ældre danskere i snit en nettoformue på 2,5 millioner kroner, når de pensioneres som 67-årige, viser et regnestykke fra en af landets førende økonomiprofessorer.

Det gør danske pensionister til nogle af verdens rigeste.

Når vi kigger i spåkuglen frem mod 2075, som Pensionskommissionen for nyligt gjorde, siger den, at mange pensionister, selv dem med de laveste indkomster, vil få næsten det samme i pension, som de fik, da de var i arbejde. Nogle endda lidt mere. Det er tankevækkende.

Og ja, selvfølgelig er der nuancer og undtagelser.

I dag har omkring hver fjerde folkepensionist stadig kun folkepensionen og lidt ATP-penge at leve for. Men i 2075 forventes kun hver tiende at skulle klare sig for så lidt.

Vi taler om et skelsættende økonomisk løft af en meget stor befolkningsgruppe. Og dermed også en anledning til at kigge grundigt på den myriade af checks og tilskud, som i dag flyder pensionisternes vej.

Ældrecheck, mediecheck, grøn check, boligydelse, helbredstillæg, personligt tillæg, varmetillæg, nedsat licens og nedsat ejendomsværdiskat. Bland det hele sammen i en gryde, og resultatet bliver, at pensionister med de laveste indkomster i gennemsnit har et månedligt rådighedsbeløb på 14.400 kroner.

Det kan vi altså sagtens være bekendt.

Med udsigt til endnu mere velpolstrede pensionister er det helt på sin plads med en politisk diskussion af de mange særtillæg, der i højere grad bør målrettes de mest trængende.

Som når Pensionskommissionen for eksempel har foreslået at fjerne mediechecken, udfase varmetillæg og skære i boligydelsen. Det er ganske fornuftigt.

Om nogen på Christiansborg tør tage diskussionen, er en anden sag. Der er mange ældre vælgere at gøre utilfredse – og der bliver kun flere af dem.