Nordjyske mener: Den største hån mod skatteborgerne når nye absurde højder

I et velfungerende retssamfund er tilliden til skattesystemet afgørende. Derfor er nye afsløringer af slækket kontrol med refusion af udbytteskat forrykte. Og skattemyndighedernes forklaring ligeså

Erhvervsredaktør Peter Simonsen, Det Nordjyske Mediehus. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Erhvervsredaktør Peter Simonsen, Det Nordjyske Mediehus. Foto: Henrik Bo

LEDER:Når man lever i et land, hvor man afkræves næsten halvdelen af sine surt tjente penge i skat, må det helt naturligt og rettelig kunne forventes, at skatterne afkræves retmæssigt.

Derfor er det næsten, så ens hoved eksploderer, når en skattechef erkender, at Skattestyrelsen med åbne øjne fejludbetaler refusion af udbytteskat for et trecifret millionbeløb til udenlandske investorer, der ikke er berettiget til pengene.

Oplysningerne er kommet frem i DR-journalisten Jesper Tynells nye bog, "Af hensyn til erhvervslivet", og fremgår desuden af et notat fra Rigsrevisionen fra november sidste år.

Her står det sort på hvidt, at skattemyndighederne - hvis virke og renommé i forvejen hænger i laser - sidste efterår permanent valgte at slække på kontrollen i sager om refusion af udbytteskat.

Det betyder, at skattemedarbejdere i titusindvis af sager blandt andet ikke længere undersøger, om ansøgerne også ejer de aktier, der giver dem ret til at få refusionen udbetalt. Og at Skattestyrelsen på den baggrund vil lave fejlagtige udbetalinger på over 100 millioner kroner årligt.

Hvis ordet udbytteskat ringer en klokke, er det, fordi det er omdrejningspunkt i danmarkshistoriens største skatteskandale, hvor formodede svindlere lænsede statskassen for 12,7 milliarder kroner.

Det måtte aldrig være sket, lød det. Og det måtte aldrig gentage sig.

Alligevel har Skattestyrelsen valgt at slække kontrollen i sager om refusion af udbytteskat. Og årsagen er så himmelråbende vanvittig, at man tror, det er en joke.

Ifølge Skattestyrelsen vil det koste for meget at kontrollere de mange sager målt op mod de fejlagtige udbetalinger og forsøg på svindel, man måtte opdage.

Med andre ord: Det er en underskudsforretning.

En sådan argumentation er helt på månen. I et velfungerende retssamfund er tilliden til skattesystemet afgørende, og netop den tillid blæser man her højt og flot på for at spare nogle penge.

Vi slækker jo heller ikke på kontrollen med narkohandel, spritbilisme eller andre former for kriminalitet, fordi det ikke giver overskud. Vi sætter ind, fordi det er det rigtige at gøre. Og fordi demokrati og et retssamfund ikke er en forretning.

Ikke alt kan gøres op i kroner og øre. Der er mere på spil.

Almindelige skatteborgere og virksomheder oplever stor kontrol med, at de betaler den rigtige skat, og at de alene får de fradrag, de er berettiget til. Derfor krænker det både retsfølelse og retfærdighedssans, når udenlandske investorer får carte blanche til bevidst eller ubevidst at trække illegitime penge op af statskassen.

Den fælles statskasse, som dine og mine skattepenge har været med til at fylde.

At vores udhulede skattevæsen på mange områder er en parodi, vidste de fleste i forvejen. Nu når absurditeten nye højder. Og mon ikke svindlerne lugter nyt blod, når de har læst Jesper Tynells bog.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Nordjyskes holdning.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.