Nordjyske mener: Denne introverte topchef er ikke syg. Lad os lige slå én ting fast
En udbredt misforståelse lever i bedste velgående og næres jævnligt på ny. Især når vi taler karriere og arbejdsliv

Lars Fruergaard Jørgensen er chef for 55.000 ansatte og har noget, han skal "overkomme", lyder det. Gu' skal han ej. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
LEDER:Der var engang, hvor jeg satte lighedstegn mellem at være introvert og socialt akavet. Hvor jeg så introversion som et negativt personlighedstræk hæmmende for både liv og karriere.
Indtil jeg blev klogere – også på mig selv.
I dag ved jeg, at jeg er overvejende introvert. Det siger den persontype-profil, jeg fik lavet for et par år siden, og den lyver ikke. Den er spot on.
Derfor ved jeg også nu, at introversion er et sundt og normalt personlighedstræk, som jeg deler med op mod halvdelen af verdens befolkning. Og at introversion intet har at gøre med sociale kompetencer, generthed, din evne til at smalltalke eller tale foran større forsamlinger.
Derfor ærgrer og irriterer det mig, at en udbredt misforståelse om introverte lever i bedste velgående og jævnligt næres på ny. Især når vi taler karriere og arbejdsliv.
Som da Berlingske forleden interviewede Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, under overskriften: ”Han er topchef for 55.000 mennesker og introvert: Sådan overkommer han det”.
Overkommer det? Undskyld, er manden syg?
Videre i artiklen kobles introversion med ”sårbarhed og det uperfekte.” Som om ekstroversion er det modsatte; hårdfør og perfekt.
For de uindviede skal det siges, at man i psykologien skelner mellem to personlighedstyper. Hvor ekstroverte elsker at møde nye mennesker og får energi af at være sammen med andre, retter introverte deres opmærksomhed indad og får energi ved at være alene og genoplade.
Man kan være introvert eller ekstrovert i forskellig grad. Hverken det ene eller andet er rigtigt eller forkert, og der er ikke tale om en kompetence, men en præference.
Du kan sagtens tillære dig ekstroverte træk, når situationen kræver det. Ligesom jeg kan lære mig selv at skrive nogenlunde med højre hånd, selvom jeg er venstrehåndet.
Problemet er, at vi som samfund er tilbøjelige til at se introverte som nogen, der skal fikses, mens ekstroverte fremhæves som den del af flokken, der er velfungerende og normal.
Hvad enten de står på fabriksgulvet eller sidder på hjørnekontorerne.
I knap 2.000 jobopslag på Jobindex lige nu bruges ordet udadvendt/ekstrovert. Kun 5 jobopslag indeholder ordet indadvendt/introvert.
Helt bizart bliver det, når man dykker ned i jobarkiverne. Som da et hotel i Aarhus søgte en udadvendt medarbejder til at gå om natten og gøre rent og sætte stole op. På et næsten mennesketomt hotel.
Sproget er med til at stemple og kategorisere menneskelige egenskaber. Så når erhvervslivet konsekvent efterspørger ekstroverte, og når en artikel i Berlingske udlægger introversion som noget, der skal ”overkommes”, har vi et problem.
Så bliver vi blinde for, at introverte rummer egenskaber, der er mindst lige så værdifulde som ekstrovertes. Og at det i nogle jobfunktioner måske ligefrem var en fordel at være overvejende introvert.
Lad os én gang for alle slå noget fast:
Der er intet forkert i at ville tænke mere, før man taler. Der er intet forkert i at ville reflektere og lade batterierne i eget selskab frem for at bade sig i andres nærvær. Det gør dig hverken til en dårligere medarbejder eller chef.
At være introvert skal ikke overkommes – det skal omfavnes.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.