Nordjyske mener: Der er noget, vores digitaliseringsminister har misforstået
- Den nye regering prædiker decentralisering og mere sammenhængskraft. Det er en accelererende digitalisering ikke garant for. Tværtimod, skriver lederskribent Johannes Jacobsen
Journalist og lederskribent Johannes Jacobsen. Foto: Lars Pauli
LEDER:Marie Bjerre, den nordjysk valgte digitaliseringsminister i SVM-regeringen, sagde forleden i et interview med Kristeligt Dagblad, at hun er lodret uenig i, at det skulle være en rettighed at leve analogt, og at det skulle være frivilligt, om man vil bruge offentlige digitale løsninger.
- Jeg mener grundlæggende, at hvis man kan begå sig digitalt, så skal man begå sig digitalt.
Det var dog et spændende liberalt standpunkt at tage.
Lad os for nu lægge det til side, at standpunktet dufter mere af klassisk socialdemokratisk systemtænkning end af klassiske liberale frihedsidealer.
Og lad os i stedet kigge på, hvorfor digitaliseringsministerens udmelding larmer.
Digitaliseringsstyrelsen - hvem ellers? - vurderede i 2021 i en rapport, at 17-22 procent af befolkningen er digitalt udsatte, hvilket vil sige, at de ikke begår sig digitalt på lige fod med flertallet. Oversat: De har svært ved det digitale.
En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser, at 40 procent af de adspurgte over 75 år føler sig nødsaget til at bruge digitale løsning i hverdagen, uden at de har lyst til det. I samme undersøgelse svarer 86 procent i øvrigt, at de også finder det vigtigt at kunne komme til at tale med et menneske ud over de digitale selvbetjeningsløsninger.
En analyse fra Danmarks Statistik viste sidste år, at der særligt er to grupper, der døjer med det digitale. De 75-89-årige og så de 16-34-årige. Ifølge analysen oplever de ældste oftere problemer med det tekniske, mens de yngste oplever udfordringer med indholdet. Med andre ord kan det eksempelvis være svært for de unge at gennemskue, hvorfor MitID skulle være vigtigt.
De digitalt indfødte er altså kun digitale til et vist punkt. Hvis ikke de har hjælpen eller forståelsen med hjemmefra til at tyde det offentliges sprog og krav, så kan staten have nok så mange smarte digitale løsninger - mange unge kommer ikke til at bruge dem.
Set i det lys begynder ministerens udtalelser at stå i et lidt arrogant skær. Det klæder hverken ministeren, det nyetablerede ressortområde eller SVM-regeringen at tvinge mere og mere digitalisering igennem, når der er en stor gruppe af borgere, der i forvejen aldrig er kommet med på det buldrende digitaliseringstog.
Og der må også være plads til en debat om, hvorvidt mere og yderligere digitalisering alene er den rigtige vej frem. Digitalisering giver mening, når det forbedrer serviceniveauet eller gør livet nemmere. Men digitalisering udelukkende for digitaliseringens skyld er åndsfattigt, og kan ende med at gøre mere skade end gavn.
Mens staten vokser og vokser, mister vi mere og mere reel kontakt med den. Bør det virkelig være et mål i sig selv?
Den nye regering prædiker decentralisering og mere sammenhængskraft. Det er en accelererende digitalisering ikke garant for. Tværtimod.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.