Nordjyske mener: Det er naturligt at feste - men må ikke koste campingplads livet

Sådan kunne en lettere omskrivning gøre omkvædet af Mabels vindersang fra Dansk Melodi Grand Prix i 1978 aktuel igen.

Men hvor sangen dengang var i dur og handlede om hjertebanken og skøn forelskelse, ville den i dag skulle skrives i mol med generende støj, irritation og dunkende basslag som tema og rytme.

For med sommerens lune indtog og lyse aftener er der ballade i luften i det nordvestlige Aalborg.

Unge mennesker samles i området omkring Vestre Fjordpark. For mange står den nu på læseferie og eksamenstid. Og aftenerne indbyder derfor til at samles og hygge sig.

Det er der intet galt i. Problemet er det, der følger med festlighederne.

Umiddelbart kan den værste gene føres tilbage til "soundboksen" - den mobile højttaler, der er elsket for at være robust, nem at transportere og ikke mindst for at være i stand til at spille op, så det kan høres.

Og ja, hadet for det samme: For når en mindre komsammen udvikler sig til en festival målt på støj, er der problemer i æteren for naboerne. Bogstaveligt talt.

For Bitten og Bent Christiansen, ejere af Aalborg Familie Camping - Strandparken, er det alvor.

Deres campingplads ligger op til Vestre Fjordpark. De oplever, at deres gæster er voldsomt generet af musikstøjen fra de natlige fester.

Faktisk i sådan en grad, at kunderne vælger andre græsgange at placere campingvognen på - hvad der får parret til at frygte for fremtiden for deres forretning.

Hos Aalborg Kommune er der forståelse for problemet.

Dog er vagtværn sparet væk. Og noget egentligt forbud er ikke lige på tapetet, lyder det fra rådmand Jan Nymark Thaysen (V), der dog lover at kigge på sagen.

At "se på" er ikke nok. Her skal der findes en løsning. Det dur ikke, at en virksomhed bliver truet på eksistensen af unødig støj.

Som ejer af området kan Aalborg Kommune sætte regler for brugen af stedet.

Reglerne skal håndhæves, og er der ikke råd til et vagtværn, må politiet ind over for at sikre et støjniveau, der er acceptabelt både dag, aften og nat.

Det er naturligvis surt for de unge. Og herfra er der fuld forståelse for deres trang til at mødes og hygge sig med musik under åben sommerhimmel.

Men med fare for at lyde som en sur gammel mand er det nødvendigt at sige:

At holde fest aften efter aften - både privat og offentligt - med larm til gene for andre er ikke en menneskerettighed.

Det er der tværtimod grænser for. Som gælder for både ung og gammel. Sådan er det i et samfund.

Det hedder at tage hensyn.