Nordjyske mener: Det har taget et årti, kostet milliarder og alligevel blev Vurderingsstyrelsen til grin

Rigtig mange blev rigtig meget rigere i går. 

Finn på Amager fik 30 millioner ned i foret, da værdien af hans hus på øen, der tidligere var kendt som lorteøen, steg fra respektable fem millioner til imponerende 36 millioner kroner. 

I Aalborg-bydelen Vejgaard var der også en husejer med grund til at juble. 

-  Hurra, vi er blevet mangemillionærer! Ifølge den nye ejendomsvurdering er vores hus i Vejgaard 3.375.000 kroner værd, mens grundværdien er - hold nu fast - 8.134.000 kroner, lød det i et Facebook-opslag fra manden, der også kunne fortælle, at han nu var åben for et salg til vurderingsprisen. 

Dog ville han fornuftigt nok lige drøfte sagen med konen. 

Han - og de mange nye boligmillionærer - bør nok også drøfte sagen med virkelighedens boligmarked. 

For den og mange andre vurderinger forekommer ganske urealistiske.  

Enkelte har oplevet, at deres huse ikke bare vurderes som værdiløse, men som så sølle bygninger, at vurderingsværdien er negativ. Omvendt har ejere af ejerlejligheder oplevet, at få tilskrevet en grundværdi, som om altankassen var på størrelse med en mindre park. 

De mange, ofte ganske morsomme, opslag om skrupskøre vurderinger har givet ikke været sjov læsning hos Vurderingsstyrelsen, der er en del af Skat. 

For styrelsen er ikke sat i verden for at blive grint af - tværtimod. 

- Vi sikrer retvisende, ensartede og gennemskuelige ejendomsvurderinger, og på det grundlag beregner vi den løbende ejendomsskat. Vi arbejder for at skabe tillid til vurderingen og tryghed om beskatning af ejendomme, lyder styrelsens egen præsentation. 

Men tirsdag skete præcist det modsatte. De nye og længe ventede vurderinger skabte nærmere mistillid til, at systemet fungerer, og derfor er de sjove eksempler ikke kun til at grine af, men også til græde over. 

For de nye ejendomsvurderinger er ikke ligefrem et projekt, der er hastet i gennem. Tværtimod har det været ti år undervejs og alene it-systemet har kostet milliarder af kroner. 

Offentlige it-systemer, der ikke fungerer optimalt, er der desværre ikke meget nyt i. 

Men få it-systemer betyder så meget for så mange som Vurderingsstyrelsens system. Fejlagtige vurderinger kan koste boligejere tusindvis af kroner, og få betydelig indflydelse på en eventuel salgspris. 

Det hjælper heller ikke på tilliden til opkrævningsmyndigheden, at boligskatte-reglerne forekommer særdeles indviklede. Det havde været at foretrække, at politikerne havde valgt at forenkle fremfor at komplicere lovgivningen. 

Nu er der så heldigvis også kun tale om en foreløbig vurdering. Godt nok skal boligejere i 2024 betale skat fastsat efter den foreløbige vurdering, men den endelige 2022-vurdering kommer først i 2025.  

På en måde er det dog fornuftigt nok, at de afgørende vurderinger er udskudt.  

Det giver nemlig Vurderingsstyrelsen tid til at etablere et system, der kan håndtere klagerne. Man kan dog have sin tvivl om, hvorvidt der er tid nok.