Kritikkerne af den nye ordning frygter, at børnene bliver sendt tidligere i institution - enten fordi faren ikke har lyst til at tage barsel, eller fordi familiens indtægt ikke kan hænge sammen. 

For der følger ikke automatisk fuld løn med, selvom man har ret til barsel. I mange familier er det manden, der tjener mest, og derfor kan familiens samlede indtægt risikere at falde væsentligt, hvis ikke han har ret til løn under barslen og derfor nøjes med barselsdagpenge. Og hvis man ikke har gjort sig andre foranstaltninger, som for eksempel at spare op, risikerer børnene at blive sendt tidligere i intuition af økonomiske hensyn. 

Fædre og medmødre har i gennemsnit holdt to og en halv uges længere barsel efter de nye regler er blevet indført. Samtidig er barselsperioden generelt blevet en uges tid kortere. Det viser en opgørelse, som ATP har foretaget efter den første - korte - periode med den nye lovgivning.

Det er påfaldende, at det først er, når mænd skal på barsel, at en eventuel indtægtsnedgang bliver italesat som et alvorligt problem. For det er bestemt heller ikke omkostningsfrit for kvinder at gå på barsel - hverken på kort eller lang sigt.

Når det er sagt, er det positivt, at der bliver sat gang i debatten om økonomi i forbindelse med barsel, for der er et stort forbedringspotentiale her. 

Berlingske har for nyligt beskrevet, hvordan vores lovgivning på området ikke er fulgt med tiden, efter de nye barselsrettigheder blev indført. Ifølge funktionærloven har mor ret til halv løn i op til 14 uger efter fødslen, mens den anden forældre overhovedet ikke er nævnt. 

Flere større virksomheder har på eget initiativ indført lige barselsvilkår og giver ret til fuld løn i en periode uanset køn. 

Men som bekendt bliver vilkårene på arbejdet reguleret af arbejdsmarkedets parter. Også her er der plads til forbedring. Selvom loven lægger op til en lige fordeling af barslen, er det i mange overenskomster stadig kvinderne, der får markant flere uger med løn. 

Og det skal bestemt ikke læses som en opfordring til at slække på mødrenes rettigheder, men tværtimod et ønske om at løfte vilkårene generelt. 

Med det store fokus der for tiden er på vores såkaldte samfundskontrakt, hvor vi alle skal yde til velfærdsstaten gennem fuld beskæftigelse, er der et vigtigt parameter, man ikke må overse: 

Der fødes for få børn i Danmark. Hvis befolkningstallet på sigt bliver lavere, går det ud over vores arbejdskraft og antallet af skatteborgere. Derfor er det væsentligt at kigge på rammerne og vilkårene for barselsperioden. For det er en af de absolut vigtigste samfundsopgaver at sætte nye borgere i verden. Det er den ultimative sikring af velfærdsstaten, og den opgave skal respekteres og honoreres.