Tak Putin!

Uanset om gassen fra Rusland skal betales i euro eller rubler, så viser den problematikken i at have et afhængighedsforhold til et styre med værdier, der går mod vore egne. Det er indlysende: vi har ikke frihed, hvis vi ikke kan sige nej.

Uafhængig er et ord, vi ofte bruger uden nødvendigvis at tænke over betydningen. Det, du læser lige nu, udgives af et uafhængigt mediehus. Ejet af en fond, som har til formål at nytte og fornøje, og skabe demokratisk merværdi i det fællesskab, vi kalder Nordjylland.

Nu er total frihed og uafhængighed i et samfund en illusion. I et fællesskab er vi afhængige af hinanden. Vi er afhængige af dig som kunde, af kilder som stiller op, af annoncører. Vi er naturligvis vævet ind i et fællesskab, hvor det, man sender ud, som regel kommer tilbage til én. Vi er dog ikke afhængige af en stor annoncør - eller en ejer med andre, uigennemsigtige interesser. Det er vigtigt for os og det er vi stolte af.

Når total frihed og uafhængighed er en illusion, er det essentielle at vælge sit fællesskab med omhu. At være opmærksom på hvilke værdier dem, man gør sig afhængig af, har. Og i andre tilfælde have en klar strategi med fordelt afhængighed. Groft sagt: have både gynger og karruseller - og ikke fra den samme leverandør.

Det gælder i storpolitik og i det nære.

Vi skal tydeligt og åbent vise hvad der er vigtigt. Hvordan vi prioriterer, og hvad vi ikke går på kompromis med.

Uafhængighed kommer med en pris. Det er som bekendt svært både at have kagen og spise den.

Når det kommer til energiforsyning, kan vindmøller og solceller være både en torn i øjet, et billede på grøn omstilling og på sikkerhedspolitisk uafhængighed – og alle tre dele kan være rigtigt samtidigt.

I det udspil, som regeringen ifølge DR præsenterer i dag, "Danmark kan mere II", anerkender man netop, at den omstilling, som både er nødvendig i forhold til klima- og sikkerhedspolitik, ikke kan ske uden ofre. Ros for det.

Naturligvis skal vindmøller og solceller placeres fornuftigt. Men vigtigt er også, at vi ser dem som et tydeligt billede på vores frihed til at kunne sige nej, når vores vigtigste værdier er på spil.

Som et billede på vores uafhængighed.