Lederen siges oppå Rådhuscentret
[/25 grå] Nedlæggelse af lederstilling er første runde af besparelser på i alt 759.000 kroner
FREDERIKSHAVN: Rådhuscentrets leder Ulla Vejby fik onsdag morgen besked om, at hendes stilling bliver nedlagt. I stedet vil man finde et arbejde til hende som fysioterapeut inden for Ældre og Handicapservice.Hun vil ikke kommentere beslutningen og konsekvenserne for centret og de mange brugere.- Det er en politisk afgørelse, at man vil spare på Rådhuscentret, og nedlæggelsen af min stilling er et led i hele besparelsesforslaget. Men vi havde da håbet, at politikerne havde valgt anderledes, siger Ulla Vejby.Hun forklarer, at nedlæggelsen af hendes stilling er første runde af besparelserne på 759.000 kroner. Planen er, at nedlægge endnu en stilling, som bliver ledig ved naturlig afgang.Og så skal man øge indtægterne.I følge socialudvalgsformand Erik Janum (V) så forestiller politikerne sig blandt andet, at man kan sætte priserne op på mad og drikkevarer og øge brugerbetalingen.- Men vi skal først være sikre på, at vi kan få lov til at øge indtægterne på den måde, og der arbejdes på fuld tryk i forvaltningen på at undersøge om der er nogle restriktioner, siger Erik Janum.Rådhuscentret er normeret til seks fuldtidsansatte inklusiv lederen. Desuden aflønner man to ansatte via det overskud, som cafeteriet giver.- Og med 5-600 mennesker, der bruger centret i løbet af en uge, er den bemanding i orden, fastslår Ulla Vejby.Hverken hun eller andre ved i øvrigt, hvornår hun forlader Rådhuscentret.Tanken er, at en anden leder i systemet skal bruge fire-fem timer om ugen på at holde tilsyn med centret.- Vi skal desuden have udarbejdet nogle nye vedtægter for brugerindflydelse, siger Erik Janum, der dog fastholder, at der ingen daglig leder skal være ej heller en af brugerne.Spareforslagene skal forelægges ældrerådet, og vil blive lagt frem på byrådsmødet 15. april.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.