Ledning til Kattegat er placeret
Klar til ekspropriation og de første jordarbejder i Hadsund
Teknisk udvalg har sagt ok. Der mangler en godkendelse i byrådet, men ellers ser det ud til, at Mariagerfjord Vand i løbet af de næste par uger er klar til at ekspropriere jord til byggeri af det nye storrenseanlæg i Hadsund, til byggeri af administrationsbygning og til anlæg af ledning fra anlægget i Hadsund nord til Kattegat. Det store projekt har været i EU-udbud, og Mariagerfjord Vand er sammen med sine rådgivere endt med fire udbydere, hvis tilbud nu skal evalueres nærmere både pris- og indholdsmæssigt. I alt 39 private lodsejere er berørt af projektet, og de fik allerede i november besked om planerne. 29. og 30. november blev der holdt åstedsforretning med de berørte, der får erstatninger for de gener, de måtte lide i forbindelse med projektet. Planen er, at det nye renseanlæg kan tages i brug i uge 32 i 2013.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.