Mariagerfjord

Leg med Lego i efterårsferien

Bibliotekerne i Mariagerfjord inviterer børn og forældre

Mesterbygger Svend Erik Saksun bygger med børn. Privatfoto
Mesterbygger Svend Erik Saksun bygger med børn. Privatfoto

MARIAGERFJORD: Leg med masser af legoklodser på bibliotekerne i efterårsferien. Sådan lyder et tilbud fra fire Mariagerfjord-biblioteker, som har inviteret mesterbygger og Lego-ambassadør, Svend Erik Saksun, til at komme forbi med byggetips, gode historier og små konkurrencer for børn i alderen 5-13 år.

Det foregår onsdag 14. oktober kl. 10 på Mariager Bibliotek og kl. 14 på Hobro Bibliotek.

Dagen efter gentages det på bibliotekerne i Arden og Hadsund. Arrangementerne varer tre timer.

Børnebibliotekerne har også en skattejagt, der bygger på filmen ”Emma og Julemanden og Jagten på elverdronningens hjerte”, som har biografpremiere 12. november.

På biblioteket er gemt forskellige elvertegn, som børnene skal finde og oversætte til almindelige bogstaver. Bogstaverne danner et ord, som skal skrives på et konkurrenceark, og der er gode præmier på spil.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden