Fodbold

Lettet Würtz: Jeg havde hånd på

AaB’s midtbanespiller erkender, at han reddede sit holds 3-2 sejr i land mod OB på ulovlig vis

Rasmus Würtz (med anførerbindet) gav AaB en hjælpende hånd i Odense. Foto: Claus Søndberg
Rasmus Würtz (med anførerbindet) gav AaB en hjælpende hånd i Odense. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

Opdateret kl. 22:49

ODENSE: Kasper Risgård blev matchvinder med målet til 3-2 ti minutter før tid, men Rasmus Würtz leverede også en vigtig aktion for AaB, da han med hånden reddede et nærgående OB-forsøg i de døende sekunder af lørdagens Superligakamp.

- Jeg fik puffet bolden over mål med hånden. Det må jeg indrømme. Det var en ren refleks, som jeg ikke nåede at tænke over. Det var selvfølgelig rart, at der også var noget, der gik vores vej, for jeg synes, at der undervejs var et par situationer, der var meget tvivlsomme, siger Rasmus Würtz med henvisning til det, der lignede en nødbremse på Jeppe Curth og et straffespark på Anders K. Jacobsen.

Rasmus Würtz var dog godt tilfreds med første halvleg af kampen, som AaB vandt 1-0.

- Så det ærgrer mig, at vi efter en god første halvleg får så forfærdelig en start på anden halvleg. Vi er heldige med ikke at komme yderligere bagud, for vi bliver fanget på den ene omstilling efter den anden. Men det er flot, at vi finder os selv igen og hiver en trods alt fortjent sejr i land, fastslår AaB-anføreren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden