Lillie: Det var meget sjovt
Frederikshavns sidste skanse havde masser at se til i søndagens semifinalekamp - men det nød han bare
ESBJERG: Frederikshavns White Hawks’ Thomas Lillie havde mere end rigeligt at se til i søndagens semifinaleopgør på udebane mod Esbjerg Energy, hvor hjemmeholdet flere gange nærmest bombarderede nordjydernes mål, hvor netop Lillie var sidste skanse.
- Det var meget sjovt, det er det, jeg godt kan lide. Jeg er jo målmand, så det var helt fint, siger Thomas Lillie selv om en aften, hvor han mere end så rigeligt tjente sin løn.
I det hele taget stod Frederikshavn i meget af kampen lavt og tog imod - især i tredje periode, til hvilken de gik ind med en 1-3-føring.
- Vi prøver selvfølgelig at spille til 0-0 i den periode, og hvordan vi vinder er i sidste ende lige meget, så længe vi har sejren, siger målvogteren, der dog ikke vil kalde det et taktisk oplæg at stå så lavt.
- Jeg tror, det kommer lidt naturligt, at man tænker lidt mere på defensive og prøver at lade være med at give dem nogle overtalssituationer, når man er foran, siger målmanden.
Han kan nu, sammen med resten af holdet, se frem til en syvende og sidste semifinalekampe, når Esbjerg kommer på besøg tirsdag i Frederikshavn.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.