Morsø

Limfjordsbus klar med guidede ture

Rundvisning på Fur hører til de nye tiltag, når vandbussen fra 13. juli og en måned frem sejler fire af ugens dage

Limfjordsbussen i skikkelse af Bertha K stævner ud fra havnen i Nykøbing onsdag 13. juli. Arkivfoto: Bo Lehm
Limfjordsbussen i skikkelse af Bertha K stævner ud fra havnen i Nykøbing onsdag 13. juli. Arkivfoto: Bo Lehm

MORS: Der bliver også i år mulighed for at se Mors fra søsiden, når Limfjordsbussen i skikkelse af skibet Bertha K fra det fynske rederi Nordisk Færgefart snart stævner ud fra Nykøbings havn. Første sejldag er onsdag 13. juli, og der sejles til og med torsdag 11. august, oplyser Bente Kristensen, turistchef i Morsø Kommune.

- Der sejles fire dage i ugen fra tirsdag til fredag og med tre daglige afgange, forklarer turistchefen.

Som de foregående år stævner Limfjordsbussen ud fra havnen i Nykøbing, men der bliver mulighed for at stige på ved trinbrættet ved Sallingsund. Trinbrættet er dog under reparation, idet det gik stykker tidligere på året, og dele af det flød i vandet.

- Trinbrættet er ikke helt klar endnu, men det bliver færdigt til den nye sæson, lover Bente Kristensen.

Limfjordsbussen lancerer i år to nyheder, hvoraf den ene er en tur rundt på Fur med den blinde guide John Brinch Bertelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden