Covid-19: ”Grand Opening” af millionbyggeri i Vrå er endt i den helt store aflysning
Opdateret 09. juni 2022 kl. 11:06
Det skulle ikke gå stille af sig, at Vrå Skole og Børnehus står færdigt her i december - et byggeri til omkring 180 millioner kroner.
Under overskriften ”Grand Opening” har der i lang tid været planlagt optog gennem byen med skoleelever nu på fredag, åbent hus-arrangement for forældre og bedsteforældre den 17. december samt officiel indvielse af byggeriet den 21. december.
Nu er det hele aflyst og udskudt på ubestemt tid.
I en pressemeddelelse oplyses det, at Hjørring Kommunes krisestab har valgt at udsætte arrangementerne på grund af høj smitte med covid-19 i kommunen.
- Det er utrolig ærgerligt, at vi må udsætte de arrangementer, som var planlagt i forbindelse med fejringen af det nye byggeri i Vrå. Vi har glædet os til at vise det enestående byggeri frem, men for at vi kan være med til at begrænse smitte med covid-19, er det nødvendigt, siger Jesper Carlsen, direktør for børne-, fritids- og undervisningsforvaltningen.
Åben hus og officiel indvielse vil blive datosat engang i det nye år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.