Kaniner mishandlet til døde i Hjørring - igen: Nu skal der handles
Opdateret 09. juni 2022 kl. 11:03
Igen har Nordjyllands Beskyttede Værksteds dyrepark på Georg Jensens Vej i Hjørring oplevet voldsom dyremishandling:
- Det er skrækkeligt, at vi for anden gang i år har oplevet, at NBV-Dyreparkens kaniner er blevet mishandlet til døde. Ikke af andre dyr - men af besøgende. De folk, som hver dag passer dyrene på fantastisk vis, er nu i stor sorg og har mistet nogle dyr, som de holder meget af, skriver Hjørring Kommune på sin facebook-side.
Begge hændelser er anmeldt til politiet som hærværk - seneste hændelse skete mellem lørdag 5. juni kl. 12.30 og søndag 6. juni kl. 12.
NBV vil nu sætte video-overvågning op på stedet.
- Hvis I har set noget mistænkeligt i tidsrummet, kontakt gerne Nordjyllands Politi. Hjælp os med dele dette opslag, så vi kan få stoppet det, lyder opfordringen endvidere fra NBV og kommunen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.