Livreddere i stribe førstehjælpsaktioner

Hele 27 gange har livredderne fra Trygfonden givet førstehjælp ved de nordjyske badestrande i den seneste uge

Der har heldigvis været flest oplæysnede og forebyggende aktioner - her hos livredderne på Tversted strand. Foto: Bente Poder <i>Bent Bach</i>

Der har heldigvis været flest oplæysnede og forebyggende aktioner - her hos livredderne på Tversted strand. Foto: Bente Poder Bent Bach

NORDJYLLAND:27 gange har livredderne fra Trygfonden ydet førstehjælp ved de nordjyske badestrande den seneste uge.

Det fremgår af de seneste tal for aktioner ved badestrandene, som Trygfonden har offentliggjort.

Heldigvis har der ikke været livreddende aktioner i uge 29, lyder det.

Flest førstehjælpsaktioner har der været ved Sønderstrand i Skagen med hele 11 aktioner.

Her er tallene:

Blokhus: 0 livreddende aktioner, 1 førstehjælpsaktion, 6 forebyggende aktioner og 120 oplysende indsatser

Løkken: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 7 forebyggende aktioner og 226 oplysende indsatser

Tornby: 0 livreddende aktioner, 1 førstehjælpsaktion, 13 forebyggende aktioner og 105 oplysende indsatser

Palmestranden: 0 livreddende aktioner, 4 førstehjælpsaktioner, 1 forebyggende aktion og 167 oplysende indsatser

Sønderstrand: 0 livreddende aktioner, 11 førstehjælpsaktioner, 0 forebyggende aktioner og 137 oplysende indsatser

Tversted: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 3 forebyggende aktioner og 219 oplysende indsatser

Revlehuller

Der har på landsplan været en enkelt drukneulykke i den forløbne uge.

Hver eneste sommer skaber revlehuller farlige situationer for badegæsterne på de danske strande. I sidste uge omkom en tysk mand efter at være blevet fanget i et revlehul ved Henne Strand 1,5 km fra livreddertårnet.

Derfor advarer livredderne mod de farlige revlehuller.

Det er bølger - ofte grundet pålandsvinden - der får revlehuller til at opstå og sætter gang i den udstrømning, der kan trække folk væk fra strandkanten.

Den kraftige vestenvind, som skabte aktive revlehuller i sidste uge, ser ud til at vende tilbage, så der er god grund til at være opmærksom på revlehuller.

- Vi har oplevet mange kraftige revlehuller i sidste uge, og der er fortsat risiko for revlehuller mange steder i landet. Vi opfordrer derfor til, at man er meget opmærksom på revlehuller i disse dage især langs de vestvendte kyster, hvor der er udsigt til kraftig pålandsvind, siger Anders Myrhøj, chef for livredderne under Trygfonden og fortsætter:

- Det er vigtigt, at man altid orienterer sig om de lokale forhold, inden man går i vandet. Det bedste, man kan gøre, er at vælge en strand med livreddere og altid bade mellem flagene. Livredderne har på forhånd sikret sig, at badeforholdene er forsvarlige, og at der ikke er revlehuller mellem flagene, og desuden er der en livredder i nærheden, hvis man får brug for hjælp, siger Anders Myrhøj.

Gå ikke i panik

Revlehuller er hvert år skyld i ulykker, og selv rutinerede svømmere kan drukne i et revlehul, fordi de går i panik eller forsøger at svømme mod strømmen. Bliver man fanget i et revlehul, skal man bevare roen og svømme til siden langs stranden, hvorefter man kan forsøge at svømme ind mod stranden, forklarer Anders Myrhøj.

Se filmen herunder:

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.