Lodbjerg Fyrtårn lukket lidt endnu
Det tager længere tid end først antaget, før fyret igen kan åbnes for publikum
LODBJERG: Udsigten fra toppen af Lodbjerg Fyr er imponerende, men der vil gå endnu et stykke tid, før der igen er mulighed for at se den sydlige del af Nationalpark Thy fra tårnets top.
Tårnet har været lukket på grund af malerarbejde, og det tager længere tid end først antaget, før fyret igen kan åbnes for publikum, forklarer Else Østergaard Andersen, leder af Nationalpark Thy.
Forklaringen er, gitterværket omkring platformen i toppen af fyret er blevet galvaniseret.
- Galvaniseringen har gjort materialet en lille smule tykkere, men det er nok til, at de beslag, der holder gitteret, ikke længere passer. Og da fyret er en fredet bygning, kan vi ikke bare lave en improviseret løsning for at få tingene til at passe sammen, siger Else Østergaard Andersen.
Tårnet er derfor lukket, indtil der er fundet en løsning, der gør det muligt at montere gitterværket forsvarligt under skyldigt hensyn til den fredede bygning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.