Logo på lækkerierne fra Nationalpark Thy

De første lokale produkter, der må smykke sig med logoet for Nationalpark Thy er udvalgt blandt 13 ansøgninger

Nu er der sat navn på de første lokale produkter, der må markedsføres under logoet for Nationalpark Thy.

Nu er der sat navn på de første lokale produkter, der må markedsføres under logoet for Nationalpark Thy.

- Vi gik kritisk til værks. Det siger Ejner Frøkjær, formand for det fire mand store "certificeringsudvalg", som træffer beslutning om, hvilke lokale fødevarer, der har så stor tilknytning til Nationalpark Thy, at de opfylder kriterierne for at blive solgt under nationalparkens logo. 13 ansøgninger behandlet Udvalget behandlede 13 ansøgninger som vedrørte certificering af blandt andet honning og kød, men også færdige produkter oparbejdet på grundlag af produkter fra nationalparken. - Der blev søgt både på certificering af enkeltprodukter som honning, men også på cetificering af færdige produkter forarbejdet af eksempelvis kød, bær og planter fra nationalparken, siger Ejner Frøkjær. Blandt ansøgerne var slagtermester Søren Jensen, Vorupør, der vil bruge nationalparkens logo på færdigvarer lavet af kød fra dyr, der er opvokset i nationalparken. - Certificering af et slutprodukt kræver, at det er lavet af råvarer, der også er certificeret. Det betyder, at slagteren har fået certificering af nogle produkter lavet af fårekød, fordi fåreavleren også er certificeret. Derimod kan han først få certificeret nogle produkter lavet af kød fra galloway-kvæg, når kødproducenten også er certificeret, siger Ejner Frøkjær, som understreger, at det er vigtigt at lægge en klar linje fra start. - Vi har certificeret seks honningproducenter, hvis bistader står i nationalparken, mens vi har sagt "nej" til en forening af honningproducenter, som havde søgt om certificering på medlemmernes vegne, siger Ejner Frøkjær. Også på menukortet Udvalget har også behandlet en ansøgning om certificering fra Stenbjerg Kro. - Kroen gør i alverdens ting lige fra snapse lavet på bær fra nationalparken til en masse andre små og større produkter alle med det til fælles, at de er lavet på bær og planter fra nationalparken. Produkterne er beregnet både til servering på kroen og til salg, siger Ejner Frøkjær. Mens kroen således kan sætte nationalparkens logo på en bred vifte af egne produkter, fik den nej til en ansøgning om certificering af fisk fra Vesterhavet. - Her er vurderingen, at havet som sådan ikke er en del af nationalparken, og selv om fisken indgår i en lang række lokale retter, er det mere en madtradition, der har kulturhistorisk betydning. Så lige på det punkt bliver det til et afslag, siger Ejner Frøkjær. Certificeringsudvalget sagde også nej til en ansøgning om at bruge nationalparkens logo på trævarer fremstillet til honningproduktion, ligesom en bolsjeproducent fik afslag på ansøgningen om at sælge sine bolcher med nationalparklogo på bolsjedåsen. Gælder for tre år Til gengæld sagde udvalget ja til at bruge logoet på "Klitmøller-vand". Certificeringen gælder for tre år og kravet er, at der ikke laves kreative ændringer i nationalparkens officielle logo.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden