Lokal billedkunstner udstiller i Lønstrup

Marie Louise Eriksen fra Mygdal udstiller sine værker på Galleri Uggerby i Lønstrup i påsken.
Marie Louise Eriksen fra Mygdal udstiller sine værker på Galleri Uggerby i Lønstrup i påsken.

Opdateret kl. 12:54

Galleri Uggerby i Lønstrup åbner 8. april klokken 13 påskeudstillingen, og i år er en lokal billedkunstner blandt udstillerne.

Traditionen tro åbner Galleri Uggerby dørene for en spændende og alsidig udstilling i påsken. Fra d. 8.-17. april er åbent dagligt fra 13.00 - 17.00 undtagen mandag d. 10. april.

Billedkunstneren Marie Louise Eriksen fra Mygdal elsker Vendsyssels smukke og vilde natur og det er netop lokale landskaber som hun viser frem i galleriet. For at fange og skildre naturen må hun ud og opleve den helt tæt på, og det bliver til mange vandreture ved havet og i skoven. Og med i rygsækken er altid farver og skitsebog.

Marie Louise er opvokset på landet og barndommens naturoplevelser har sat dybe spor i hendes malerier, ligsom landskaber og stemninger fra skoven og ved havet er tilbagevendende temaer. Billedsproget er tidløst, og naturen er altid til stede i malerierne som emmer af det nordiske lys og farver.

Marie Louise debuterede på en censureret udstilling i 2003 og har udstillet hos kunstforeninger og gallerier i både Danmark og USA. Hun er også en populær underviser i maleri og billedkunst hos bl.a. Uggerby Husflid i Bjergby.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden