Lokal DF-formand: Snitterne væk fra husmandsbrug

Tusindvis af ejere af landejendomme står frustrerede og opgivende overfor de nye ejendomsvurderinger.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Tusindvis af ejere af landejendomme står frustrerede og opgivende overfor de nye ejendomsvurderinger.  Foto: Martél Andersen

Af Villy B. Sørensen, formand, DF Jammerbugt

BESKATNING:I tidernes morgen var der mange små landbrug, det, som vi i dag kalder "husmandsbrug", hvor en familie med børn kunne ernære sig ved.

En del skulle have et daglejerjob ved siden af for at kunne få det til at løbe rundt økonomisk.

Bygningerne blev kalket, det var det, der i mange tilfælde kun var råd til.

Først da nye beboere, som havde en god indkomst, gerne vil købe et lille landbrug til heste, får eller juletræsproduktion, skete der virkelig for alvor noget af et kæmpe gennembrud for de små husmandssteder.

Nyt tag på stuehuset foruden en gennemgribende renovering indvendig, måske en tilbygning, ja, vi har set det mange gange.

Men nu, nu skal jeg love for, at den siddende regering virkelig vil bremse den udvikling ved at lave om på beskatning af de små landbrug.

icon

Nu skal jeg love for, at den siddende regering virkelig vil bremse den udvikling ved at lave om på beskatning af de små landbrug

Selv Venstre med Troels Lund Poulsen - der er fritidslandmand med 40 tdr. land - som skulle repræsentere bondekulturen fra fordomstid, hoppede med på den vogn.

Det, vi ser og hører i medierne, er, at de vist har fået "kolde fødder". Det manglede da også bare.

Er der slet ingen fornuftige politikere længere inde på "Borgen", som kan se, at det er en gal udvikling, vi er på vej hen til?

Der er da ingen, der vil købe et ældre, måske nedlagt landbrug med to-fem tønder land og bruge en del af deres penge for at istandsætte det for så derefter at risikere at blive beskattet tre gange så meget ved den lov om, at små landbrug skal grundbeskattes som et hus inde i byen.

Hold da for hulen snitterne væk, I politikere, der har i sinde at vedtage det ved lov.

Tænker I ikke. at det skaber beskæftigelse og skattekroner fra byggebranchen/markederne ved, at der er mennesker. der gerne vil bosætte på landet.

Der er tit talt om "Udkants-Danmark". hvor det er svært at få folk til at bo.

Ja, det kan man da roligt sige, når politikerne faktisk advarer dem, der godt tænke sig at slå sig ned på landet, om at de vil blive beskattet væsentlig højere end der, hvor de kom fra.

Hvis regeringen mener, at der mangler penge i statskassen, jamen, så reducér u-landsbistanden fra 35 mia. til 20 mia. kr. om året det er da en begyndelse. Det er det, DF går ind for, og gerne mere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.