Lokalt islæt i TV2
BRØNDERSLEV: FAME Band med to lokale medlemmer vil lørdag 11. februar gøre alt for at komme videre i "Danmark har talent".
TV2-udsendelsen er båndet og vil vise, om dommerpanelet bestående af Cecilie Lassen, Peter Frödin, Jarl Friis-Mikkelsen og Nabiha vil sende FAME Band videre til semifinalerne.
Bandet består af Joan Westgate Jensen, vokal, Henry Dam Kristensen, keyboard og kor, Lasse Bruun på trommer og Lars Holm Hansen på bas.
Desuden er der Steffen Brix, guitar og vokal.
- Men han kunne desværre ikke være med til optagelsen på grund af noget sygdom, fortæller Lars Holm Hansen, der ikke vil røbe, om bandet er videre til semifinalerne.
- Det må jeg ikke fortælle, I må se showet, siger Lars Holm Hansen, der er fra Brønderslev. Trommeslageren er fra Aalborg. De øvrige bandmedlemmer er fra bl.a. Skive og Skanderborg.
Bandet spiller normalt et repertoire bestående af 70`er disco, pop hits, 80`er hits krydret med aktuelle radio hits.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.