Lone Rødbroe er på toppen
Forestillingen ”På Toppen” gæster Vendsyssel Teater
HJØRRING: Hun væltede salen, når hun trådte ind på scenen i Hjørring Revyen. Hvem husker ikke Lone Rødbroe som seniormedlem af Nordjyllands Pigekor? Hvorfor i alverden skal man forlade et pigekor, bare fordi man har rundet de 30 år?
Nej, vel. Den rolle sikrede Lone Rødbroe prisen som bedste kvindelige revykunstner i 2014.
Nu kan hjørringensere og andet godtfolk gense hende 7. og 8. maj på Vendsyssel Teater i forestillingen På Toppen.
Her spiller hun er en forretningskvinde, der på en weekendkonference sidder i baren og lytter til to kvindelige bartendere/musikere, mens hun tager sit liv op til revision og synger med på en række dansktopslagere.
Udadtil er hun en succes. Forretningskvinde med højt tempo. Men hvordan ser det ud bag den polerede facade?
Vil hun i virkeligheden hellere være et andet sted?
Hun leder publikum gennem sin livsbane krydret med dansktopslagere som ”Slabadubadelle”, ”Den gule flyver”, ”Hjerter af honning”, ”Jeg ringer på fredag” og ”Mini-Midi-Maxi-Girl” i nye arrangementer.
Lone Rødbroe flankeres på scenen af de musikalske bartendere Nana Schwartzlose og Martine Madsen.
Jacob Morild, som i år kan ses på scenen i Hjørring Revyen, har instrueret løjerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.