Sport

Lucas Andersen alligevel med til EM

En skade til Emil Berggreen giver den tidligere AaB’er en billet til slutrunden i Tjekkiet

Arkivfoto: Michael Koch
Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:20

LYNGBY: Lucas Andersen kommer måske alligevel til at spille en rolle under det kommende U21-EM i Tjekkiet.

Den tidligere AaB’er blev i første omgang valgt fra af landstræner Jess Thorup, men nu åbner en skade til den tidligere Hobro-spiller Emil Berggreen døren på klem for Ajax-spilleren.

- Vi er så usikre på Emil Berggreen, at vi med stor sandsynlighed tager Lucas Andersen med til Prag i tilfælde af, at Emil Berggreen ikke kan spille. Det er jo også derfor, at Lucas Andersen skal være med i testkampen mod Sverige, siger Jess Thorup til DR Sporten.

Lucas Andersen er med i startopstillingen i torsdagens testkamp mod Sverige.

Forsiden