Mål: En finaleplads

Hot Shots går efter en plads i finalen

Arkivfoto

Arkivfoto

BRØNDERSLEV:I dag klokken 15 i Ringsted Sportscenter ramler Benløse FC og Vendsyssel Hot Shots sammen for tredje gang. Denne gang gælder det overlevelse for Benløse FC og en finaleplads for Vendsyssel Hot Shots.

- Så må vi se, hvad der giver holdene den stærkeste motivation, lyder det fra trænerduoen Kim Olesen og Thomas Lodberg.

- Det har hidtil været to ultra tætte opgør, hvor Benløse FC har været med hele vejen og Vendsyssel Hot Shots slet ikke har været oppe i gear og vist hvad man kan præstere. Vendsyssel har klaret sig hidtil, via en godkendt indsats i tredje periode i begge kampe.

- Det kan næsten kun blive en bedre indsats for de blå drenge, hvis man har fokus og indstilling på rette sted fra kampstart til slutfløjtet.

Vendsyssel Hot Shots trænerduo Kim Olesen og Thomas Lodberg ser ud til at have næsten fuld trup til deres rådighed i Ringsted Sportscenter,

Centeren Mads Bastian har fået nogle indhop i de seneste slutspilskampe og det ser ud til at hans knæ er ved at være i orden. Kim Olesen er meget tilfreds med at Mads Bastian er ved at være klar igen, han siger:

- Vi står overfor en meget meget vanskelig opgave denne weekend, den næste kamp skal vindes for at være klar til finale, så det er vigtigt at kunne råde over så mange spillere som muligt, det giver os mulighed for udskiftning af de spillere som starter kampen, hvis de viser sig ikke at være klar.

- Vi skal huske på, at for Benløse gælder kun én eneste ting: Sejr og dermed kamp igen søndag, så de vil helt sikkert være 100 procent klar fra første dommerfløjt, de har et godt publikum i ryggen og spiller på hjemmebane, så vi skal meget bedre ud af starthullerne denne weekend, for at kunne vinde denne kamp.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.