Målmandstræning med nyt blod
Målmandstræner Poul Buus har nye øvelser med til Portugal
ALVOR: Der blev kigget lidt undrende og også grinet lidt i krogene, da målmandstræner Poul Buus gav ordre til, at der skulle sættes en sejldug op mellem to pæle som en forberedelse til onsdagens målmandstræning på AaB’s træningslejr i Portugal.
Herefter blev holdleder Ernst Damborg sat til at sparke bolden fladt under dugen, mens målmændene på skift skulle stå klar mellem to interimistiske stolper.
- Det er en øvelse, jeg har samlet op på en studietur ved Ajax Amsterdam. Målmændene har efterhånden været i klubben i en del tid, og jeg har været her rigtig længe, så det er godt med lidt ny inspiration ind i mellem, siger han.
- Ideen er jo selvfølgelig, at det skal teste deres reaktionsevne. Jeg er godt klar over, at det ikke på den måde revolutionerer noget som helst. Men det er en god øvelse, som jeg synes, der ligger noget omtanke bag. Målmænd oplever jo situationer, hvor de først ser bolden sent, siger han.
Samtidig har han taget en anden øvelse med, hvor han skubber to forskelligt farvede bolde frem mod målmanden, og lige inde de er fremme ved keeper, så råber Poul Buus, hvilken farve, der skal reddes.
- Den har jeg set i Chelsea, hvor jeg var ovre som led i et kursus. Den er kamprelevant, fordi den på en måde træner dem i, hvis en bold eksempelvis bliver rettet af inde i feltet. Så skal de kunne reagere hurtigt, siger målmandstræneren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.