Malene underholdt de små

Arthur og Malene hilser på børnene. Foto: Lars Høst
Arthur og Malene hilser på børnene. Foto: Lars Høst Lars Høst

Musikpædagog Malene Horsfeldt underholdt forleden omkring 50 børn og pædagoger i Nørresundby Kirkecenter. Arrangementet var en del af den årlige kirke kulturuge.

- Til daglig er jeg ansat ved Aalborg Kulturskole, og ved siden af har jeg Malenes Musikalske Verden, min egen freelance forretning. At underholde børn, er det bedste jeg ved, siger Malene Horsfeldt.

Og underholdt, det blev der.

Da kirke- og kulturmedarbejder, Tøkk Sondrup, havde budt velkommen, blev der sunget, danset og klappet til den store guldmedalje. Børnene sang lystigt med på sansesangen, høresangen med øget lydstyrke og gyllesangen, der gik rent ind hos børnene. Dernæst sæbeboblesangen, der fik børnene op at stå og fange bobler.

Drømmesangen om slik rundede arrangementet af, og det var en flok glade børn, der kunne følges med deres voksne tilbage til børnehaven.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden