MAN Diesel nomineret til erhvervspris
For andet år i træk er virksomheden med i finalefeltet
Opdateret kl. 19:20
FREDERIKSHAVN: MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn er måske meget tæt på at hente en stor hæder. Det oplyser direktør Poul Knudsgaard til NORDJYSKE.
- Det er med meget stor stolthed og glæde at jeg kan fortælle at MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn for andet år i træk er blevet nomineret til den flotte pris - CSR People Prize
Blandt de 160 indstillede virksomheder er MAN Diesel & Turbo nået med i finalefeltet. Her er tre virksomheder (i kategorien +100 medarbejdere) blevet nomineret til at deltage.
- I indstillingen er der lagt vægt på, at der arbejdes målrettet med sundhed, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder blandt andet stresshåndtering og stresscoaching samt fastholdelse, trivsel og Work Life Balance, fortæller Poul Knudsgaard videre.
CSR Awards prisuddelingen finder sted 30.-31. oktober i Holstebro.
Man kan læse mere om prisuddelingen på www.vfsa.dk - Virksomhedsforum for Socialt Ansvar.