Retspleje

Mand fængslet for at brænde ekskonens hus af

Villa udbrændt lørdag morgen - 49-årig nægter sig skyldig

Den 49-årige nægter, at han satte ild til ekskonens hun. Foto: Jan Pedersen
Den 49-årige nægter, at han satte ild til ekskonens hun. Foto: Jan Pedersen

Opdateret kl. 18:49

GÆRUM: Den 49-årige mand fra Gærum ved Frederikshavn, der tidligt lørdag morgen blev anholdt og sigtet for brandstiftelse på et hus på Fabriksvej i Gærum, er blevet varetægtsfængslet i en uge.

Manden kaldte kort før klokken fem lørdag morgen 112, fordi det brændte i huset på Fabriksvej, hvor han indtil for halvandet år siden havde boet sammen med en eks-kone, der også er fraflyttet huset, der har stået tomt siden 1. juli.

Da manden, der er tydeligt mærket af flere hjerneblødninger og hjerteproblemer, blev personundersøgt af politiet, havde han fire lightere på sig sammen med sine cigaretter, en brandskadet ældre ringeklokke til et hus, mens der i hans hus på Mosevej blev fundet hospitalssprit i badeværelset, som den sigtede forklarede, at han dels havde renset fedt af hænderne med, dels brugte til rensning af læder, som han arbejdede med.

Anklager: Begrundet mistanke

I grundlovsforhøret af den 49-årige var det præcist de ting, der fik anklageren til at mene, der var begrundet mistanke mod manden og derfor grundlag for en varetægtsfængsling, mens det omvendt også var præcist det, forsvareren fandt beviste mandens uskyld.

Han havde haft alle muligheder for dels at skille sig af med lightere og ringeklokke, fjerne hospitalsspritten, ligesom han i stedet for at gå til branden på Fabriksvej, som han så fra sin terrasse, kunne være blevet hjemme for ikke at blive knyttet til branden, mente forsvareren.

Der var tidligt lørdag morgen også en lettere røgudvikling i en affaldscontainer i det beboelseskompleks, hvor den 49-årige bor.

Anklager mente yderligere, dette også knyttede manden til branden og måtte være antændt af ham, mens den sigtede forklarede, at han intet anede om ild eller røg i den container, der står et stykke fra hans rækkehus.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden