Brandstiftelser

Påsat brand: Villa udbrændte

Mand fremstilles i grundlovsforhør. Han er mistænkt for at sætte ild til hus tidligt lørdag morgen. Opdateret kl. 12

Huset blev totalt ødelagt af branden. Foto: Jan Pedersen
Huset blev totalt ødelagt af branden. Foto: Jan Pedersen

Opdateret kl. 14:56

GÆRUM: Nordjyllands Politi har anholdt en 49-årig mand fra Gærum ved Frederikshavn og sigtet ham for brandstiftelse.

Baggrunden for anholdelsen var en brand i et to-etagers hus på Fabriksvej i Gærum. Branden blev opdaget omkring kl. 04.40 lørdag morgen, og huset udbrændte, oplyser vagtchef Henrik Bech fra Nordjyllands Politi.

- Mens en patrulje var på stedet, fik de henledt opmærksomheden på en person, som boede ikke så langt fra huset, der brændte. Mens de var hos ham, opdagede de, at der var ild i hans affaldscontainer, og der er flere ting, der peger på, at det var ham, der satte ild til huset, siger Henrik Bech.

Manden blev taget med til Aalborg, og politiet har fået foretaget en personundersøgelse af den formodede brandstifter.

Jurister har vurderet, at der er grundlag for at fremstille manden i et grundlovsforhør kl. 12.30.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden