Hadsund

Mand fik stjålne fugle

Japanske silkehøns, påfugle og fasaner giver fængselsstraf til 36-årig nordjyde

Foto Lars Pauli
Foto Lars Pauli Lars Pauli

HADSUND: En 36-årig mand fra Hadsund blev torsdag ved Retten i Aalborg idømt syv dages betinget fængsel for hæleri.

Det var dog ikke tale om helt typiske hælervarer.

Den 36-årige blev nemlig dømt for i marts sidste år at have modtaget tre japanske silkehøns, to påfugle, tre fasaner af racen Amherst, 12 almindelige høns, et luftgevær og to stærekasser.

Fuglene og genstandene, som vurderes til at have en samlet værdi af omkring 20.000 kroner, var blevet stjålet fra en landejendom og videreoverdraget til den 36-årig af en ukendt person. Det oplyser anklager Mikkel Holdensgaard.

I retten forklarede den 36-årige, at en person mødte op på hans adresse i Hadsund midt om natten og tilbød ham at tage imod hælervarerne.

Selvom han erkendte at have accepteret tilbuddet, nægtede han at udtale sig nærmere om den ukendte person.

Den 36-årige modtog dommen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden