Hanstholm

Mand og bil skyllet i havnen i Hanstholm

Reddede sig selv op efter at være blevet ramt af brodsø på Østre Tværmole

Manden kom selv op på kajen igen. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Manden kom selv op på kajen igen. Foto: Henning Bagger/Scanpix Scanpix Denmark

Opdateret kl. 15:19

HANSTHOLM: En mand slap heldigt fra en tur i havnen, efter at både han og hans bil tirsdag kort efter kl. 09 blev ramt af en brodsø, der skyllede over Østre Tværmole i Hanstholm.

Manden var kørt ud for at tjekke noget udstyr og var stået ud af bilen, da han blev skyllet i havnen, oplyser havnedirektør Niels Clemensen. Og bagefter røg bilen samme vej.

Et mindre fartøj i havnen kom hurtigt til undsætning. Da en af havnens medarbejdere i bil nåede frem til stedet, var manden selv kommet op på kajen.

Han blev kørt til redningsstationen i Hanstholm. Herfra blev han - i den ambulance, som var blevet rekvireret - taget med på sygehuset i Thisted til et helbredstjek, oplyser redningsstationen.

Beredskabets udsendte måtte også en tur i vandet men kom hurtigt op igen. Foto: Bo Lehm

Gå til relaterede emner

Forsiden