Løkken

Vej skyllede væk i Løkken

Del af vejen ned til stranden ved det gamle redningshus blev ødelagt af Urd

Vejen ved redningshuset i Løkken er skyllet væk. Foto: Bente Poder
Vejen ved redningshuset i Løkken er skyllet væk. Foto: Bente Poder Bente Poder

Opdateret kl. 15:19

LØKKEN: Stormen Urd tog mandag en del af vejen ned til stranden ved Løkkens gamle redningshus, som i dag rummer kystfiskerimuseum.

Kommunen har faktisk genetableret vejen som røg under stormen Bodil.

Man fik lov til at sætte en såkaldt spunsvæg op af metal, som beskytter platformen på redningshuset vestlige side ud mod havet.

Havet har gravet bagom spunsvæggen under stormen.

Bestyrelsesformand Inge Nørgaard fra Løkken Museum, som Kystfiskerimuseet er en del af, glæder sig over, at selve redningshuset gik fri af skader.

- Det ser ud til at kystsikringen ved platformen har virket, men vi ved selvfølgelig ikke, hvad der sker fremover, siger Inge Nørgaard.

Løkken Museum skal efter planen overtage huset fra Hjørring Kommune først i det nye år.

Kommunen skal nu i gang med at vurdere, hvordan skaderne på vejen skal udbedres.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden