Tyverier

Mand sigtet for tyveri fra postbil

38-årig mand anholdt og fremstilles i grundlovsforhør

Tyveriet fandt sted ved posthuset. Arkivfoto: Martin Damgård
Tyveriet fandt sted ved posthuset. Arkivfoto: Martin Damgård

FJERRITSLEV: Nordjyllands Politi mener at have fået fat i en af de mænd, der mandag aften 1. september i et ubevogtet øjeblik stjal to værdibokse fra en parkeret, ulåst værditransport, mens chaufføren var inde på posthuset i Fjerritslev.

Det oplyser politikommissær Peter Skovbak.

- Vi har onsdag formiddag anholdt en 38-årig mand og sigter ham for tyveriet af værdiboksene, som blev begået med to andre endnu ukendte gerningsmænd, siger Peter Skovbak.

Fremstilles i Hjørring

Den 38-årig bliver torsdag formiddag fremstillet i Hjørring Byret i et grundlovsforhør, hvor anklageren vil begære dørene lukket af hensyn til den videre efterforskning og fordi, der er medgerningsmænd på fri fod.

En af tyvene slog sig til blods, da de stak af med pengene, og det kan give politiet et dna-spor.

Men Peter Skovbak vil hverken oplyse, om den anholdte er fra lokalområdet, om nogle af de stjålne penge er fundet - eller om der er dna-match.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden